Middelalderarkæologer, historikere, stednavneforskere og naturvidenskabsfolk mødtes på Moesgård Museum for at fremlægge deres resultater af undersøgelserne af middelalderborgen Sallingholm. Det skete i regi af det tværfaglige formidlings- og forskningsprojekt “Middelalderborge i Region Midtjylland”, og der kom mange nye svar – og spørgsmål – på bordet, ikke alene om Sallingholm, men om regionens synlige og forsvundne borge.
Skrevet: 22.01.15 af: Tonie Yde Højrup
Hed borgen Sallingholm på Salling overhovedet Sallingholm i middelalderen?
Var det en belejringsborg? Er der tre eller fire borgbanker på engen ved Åsted, hvor Sallingholm ligger – og hvorfor viser dateringen af træ fundet ved projektets store fællesudgravning af anlægget i september 2014 to forskellige årstal alt efter, hvilken banke det er gravet op fra?
Det var bare et fåtal af de spørgsmål, der blev stillet på det store tværfaglige seminar, der i går blev afholdt i forbindelse med formidlings- og forskningsprojektet “Middelalderborge i Region Midtjylland”.
Rammerne for seminaret var den rummelige foredragssal i Moesgård Museums nye udstillingsbygning i Aarhus, hvor cirka 50 fagfolk og studerende havde taget plads på de skrånende tilhørerpladser for at få forelagt de første delresultater af den tværfaglige forskning og detektivarbejde, som pilotprojektet har foretaget det seneste år.
Droner og geologer
Projektet, der indledes med et pilotprojekt, er iværksat af regionens ti kulturhistoriske museer, der har sat sig for at opspore og undersøge regionens kendte og ukendte middelalderborge med udgangspunkt i fire udpegede testanlæg – Sallingholm ved Salling, De Fem Halder ved Viborg, Kokholm ved Struer og tre boganlæg i Gosmer Sogn ved Odder.
Ud over arkæologiske undersøgelser og udgravninger har de ti museer involveret en lang række andre fagfolk i detektivarbejdet – deriblandt historikere, navneforskere, naturvidenskabsfolk, drone- og luftfotoarkæologer og geologer.
“Jeg er simpelt hen så høj over, hvor meget dette tværfaglige samarbejde bidrager med i forhold til en udredning af f.eks. Sallingholm,” sagde bl.a. Turi Thomsen, der er museumsinspektør på Muserum i Salling, del af projektets arbejdsgruppe og håndholder på undersøgelsen af det anonyme voldanlæg, Sallingholm.
Detektivarbejdet fortsætter
Og der kom – som flere bemærkede – en række svar på bordet omkring bl.a. Sallingholm, men den intensive tværfaglige forskning stiller samtidig også en lang række nye spørgsmål, som fagfolkene nu skal i gang med at udrede.
F.eks. stillede stednavneforsker Bo Nissen-Knudsen fra Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet spørgsmålstegn ved, om borgen Sallingholm overhovedet hed Sallingholm i middelalderen.
Pilotprojektet havde bedt ham studere gamle kilder omkring Åsted Sogn for at se, om stednavne kunne afsløre mere om det hidtil anonyme borganlæg, og han pegede på, at kilderne kunne tyde på, at Sallingholms navn i middelalderen kunne have været Nissum.
En tese, som middelalderhistoriker og ‘kildedetektiv’, Anders Bøgh, fra Aarhus Universitet, imidlertid var uenig i, hvorfor der nu skal forskes mere i området. Anders Bøgh har gravet i de historiske kilder for at finde informationer omkring bl.a. Sallingholms ejerforhold.
Også de dendrokronologiske undersøgelser, altså årringsdateringer, af træ fundet ved udgravningen af Sallingholm i efteråret, har resulteret i et gennembrud i forhold til en datering af Sallingholm. En del af træet fra en af de udgravede banker kan nemlig dateres til 1372, mens træ taget fra en af udgravningens andre banker kan dateres til ca. 1400. Hvorfor dateringen afviger mellem de to banker, skal arkæologerne nu på jagt efter et svar på.
De endelige resultater af pilotprojektets tværfaglige detektivarbejde med testborgene ventes at ligge klar i marts.
