MenuMobil menu knap

Silkeborg

Længe før Silkeborg by blev anlagt, lå der ved Silkeborg Langsø en borg, Silkeborg, der gennem middelalderen blev udbygget flere gange.

Beliggenhed

Silkeborg og dens forgængere lå på et fremskudt næs på det sted, hvor Gudenåen (som her kaldes Remstrup Å) løber ud i Silkeborg Langsø.

Datering

Silkeborg borgbanke, også kaldet slotsholmen, har været arkæologisk undersøgt flere gange. Senest i 2004, hvor man kunne udtage en egestolpe til dendrokronologisk datering. Dateringen af stolpen var 1385, hvilket antagelig er alderen på den palisade omkring banken, som er det ældste forsvarsværk på stedet.

Anlægget

De arkæologiske undersøgelser har kunnet fastlægge flere byggefaser på stedet. Det ældste borganlæg var en lille borgvold eller borgbanke med en palisade rundt om. Borgen, der har været omgivet af sump, har fungeret som tilflugtsborg for en nærliggende gård. I 1400-årene blev et lille stenhus på 15 x 7,5 meter opført på banken. I løbet af 1500-tallet blev der bygget et større stenhus, kaldet ”Kongens Hus” på stedet. Bygningen fungerede som hovedbygning på slottet, hvortil der også hørte flere økonomibygninger, der var opført nordøst for det store stenhus. ”Kongens Hus” var reserveret kongen, når han kom på jagtbesøg. Det store stenhus lå yderst på næsset adskilt af en voldgrav fra slottets øvrige bygninger.

Ejere

Adelsmanden Erik Mus var den første ejer af Silkeborg. Han var bosiddende nær Randers, men ejede jord og gård ved Silkeborg Langsø. Ved hans død overgik området til hans datter Thore, som i 1414 gav det til Århusbispen Bo Magnusen Porse. Der opstod dog en del stridigheder omkring ejerskabsforholdene, og først i 1532 fik bispestolen stadfæstet retten til Silkeborg.
Efter reformationen overgik Silkeborg til kronen. Silkeborg Slot fungerede som administrationscenter for Silkeborg len. I 1664 blev Silkeborg Slot overdraget til den kongelige mundskænk Christian Fischer som afbetaling på flere lån. I 1720 tilbagekøbte kronen Silkeborg, og borggården blev indrettet til Det Skanderborgske Rytterregiment. Det store stenhus forfaldt langsomt og blev endeligt revet ned i 1726.

Sagn

Til Silkeborg Slot knytter et sagn om, hvorledes Silkeborg fik sit navn: Bispen Hr. Peder ville bygge sig en gård ved de frodige landskaber langs søerne. Han vidste dog ikke, hvor han skulle opføre sin borg, men en dag, hvor han var ude og sejle på Gudenåen, tog han sin silkehue af og lod den flyde på vandet. ”Hvor huen flyder i land, vil jeg opføre min gård, og kalde den for Silkeborg,” sagde bispen og således fik Silkeborg sit navn.
Forstavelsen ”Silke” kan dog stamme fra det oldnordiske ”selja” som kan dække over flere betydninger. Det kan både betyde en bestemt sumpvoksende pileart eller det langsomt flydende vand. Silkeborg kan derfor oversættes til: ”Borgen ved det langsomt flydende vand” eller ”Borgen i sumpen med pilekrattet”.

Læs mere

Læs arkæolog Knud Bjerring Jensen fra Museum Silkeborgs uddybende artikel om Silkeborg Slot her.

 

 Download turfolder om Silkeborg Slot her: Silkeborg Slot

Når du alligevel er i området…

Dynæs

En 11 meter høj borgbanke er det markante bevis på, at der har ligget en middelalderborg på næsset i Julsø.

Virklund

Middelalderborg på søens bund.

Tårup

Resterne af middelalderborgen Tårup ligger i en mose i Kongsø plantage. Borgen kaldes også Hansborg.

Se billeder af Silkeborg

"/>