Dynæs

En 11 meter høj borgbanke er det markante bevis på, at der har ligget en middelalderborg på næsset i Julsø.

Beliggenhed

Middelalderborgen Dynæs har ligget godt beskyttet på et ca. 7 hektar stort næs, der går ud i Julsø fra nord.

Datering

Dynæs omtales i skriftlige kilder fra 1360, hvor Valdemar Atterdag ejede borgen. Hvem der har opført borgen og hvornår, vides ikke.

Anlægget

I de skriftlige kilder fra 1360 hedder stedet ”Dyrnes”, hvilket betyder ”næsset med dyrevildt”. Borgbanken er kvadratisk, og den måler ca. 58 meter på hver led. Den har en fure ned fra toppen på nordøstsiden. Tidligere kunne resterne af en vandførende voldgrav rundt om banken ses på sydsiden. I 1830 blev der under en oprensning af voldgraven registreret pæle, som kan have været fra en vindebro. I begyndelsen af 1900-tallet blev der foretaget enkelte små udgravninger på borgbanken, hvor bygningsrester af teglsten og kampesten blev registreret. Udgravningerne gav dog ikke noget klart billede af, hvor bygningerne lå i forhold til hinanden, endsige hvor mange bygninger, der havde været, og hvilke funktioner de havde haft.

Ejere

Efter Valdemar Atterdag (1340-1375) overgik borgen Dynæs til bispesædet i Århus. Efter Reformationen kom jorden ind under Laven Hovgård og stedet mistede sin betydning som borg.

Sagn

Der kendes flere udgaver af et sagn om Dyrnæs voldsted og kongen Lave, her citeret fra wiki-silkeborg:
”Dynæskongen Lave (efter hvem landsbyen Laven kan have fået sit navn), havde en smuk datter, Ingrella, som havde mange bejlere, men kun elskede vester¬kongens søn, Thorbjørn. Dynæskongen var imod et sådant parti, men en mørk aften kom Thorbjørn og hentede sin elskede. Flugten blev opdaget, og Kong Lave satte efter de flygtende sammen men sine mænd. Ved Nåege indhentede man dem. Thorbjørn, som styrede efter vadestedet over Gudenåen, fik i stedet ledt sin hest ud på for dybt vand. Hesten kunne ikke svømme med sin tunge byrde og fik samtidig sit ene ben i stigbøjlen, så både den og de elskende druknede. Stedet hedder nu Kongsdyb og stedet, hvor Thorbjørns hat flød i land, hedder Hattenæs”.

Landsbyen Hårup nord for Dynæs hed dog i 1300-tallet Hatterup og navneforklaringen skal nok nærmere findes i de fælles ejermæssige forhold.