Middelalderborgen Kokholm er beliggende i en eng på det sted, hvor to åer, Folding Å og Resenkær Å løb sammen indtil slutningen af 1800-tallet. I middelalderen lå borgen i en fugtig mose, men efter omlægning af åerne og intensiv dræning i begyndelsen af 1900-tallet, er området i dag omdannet til græsmark og eng.
Det eneste, vi med sikkerhed kan sige om Kokholms alder er, at den er fra middelalderen. Arkæologiske undersøgelser i 2015 lokaliserede borgen, men desværre var der ikke materiale bevaret, som kunne bruges til datering af den.
I 1913 var omlægningen af de to åer og dræningen så vidt fremskredet, at man kunne begynde at dyrke den tidligere mose. Men Kokholms ret store borgbanke lå i vejen, og desuden generede det dyrkningen, at ploven hele tiden stødte ind i store stolper og sten i nærheden af banken. Landmændene ønskede derfor banken sløjfet. Lokale kræfter sørgede for, at Nationalmuseet blev tilkaldt, og over nogle få dage i sensommeren 1919 udgravede underinspektør Poul Nørlund fra Nationalmuseet bankens topflade.
Han kunne konstatere, at banken var anlagt på fast tørvebund, og at den havde været omgivet af en vandfyldt voldgrav på mellem 5 og 8,5 m’s bredde. Gravens bund lå 1,3 m under mosens overflade. Banken var opbygget af græstørv, sand og ler.
Langs den indvendige side af voldgraven stod der en pælerække, der ud mod voldgravens (og mosens) vand var stabiliseret af faskiner, dvs. grene og kviste og en stenpakning. Pælerækken har nok tjent som bolværk, men kan også have været en del af forsvarsværket.
Nørlund måtte grave et pænt stykke ned i toppen af banken, før han stødte på nogle tømmerkonstruktioner, der har udgjort de nederste dele af fundamentet til to parallelle bygninger med en indbyrdes afstand på 5,5 m. Den nordlige bygning var 14,5 x 5,2 m i grundplan, og den var formentlig inddelt i tre rum. Den sydlige bygning var 14,8 x 6,3 m i grundplan. Her blev der ikke fundet ruminddeling. Husene, der har stået på dette fundament, har enten været af bindingsværk eller med bulvægge.
Nørlund konstaterede, at bygningerne på borgbanken var gået til ved en brand, da der var brandspor på tømmeret.
Umiddelbart efter Nørlunds udgravning blev borgbanken jævnet med jorden. Tømmeret endte sikkert i et mosehul eller i de lokale kakkelovne. I dag er det ikke muligt at se i terrænet, hvor borgen engang lå.
Kokholm er nævnt i skriftlige kilder i midten af 1400-tallet, og da tilhører den formentlig slægten Krabbe-Juel.
På det tidspunkt er det formentlig slet ikke borgen, men hovedgården Kokholm, der er tale om. Den har nok ligget på det lidt højere terræn, omtrent 300 m sydsydvest for middelalderborgen.
Du kan læse mere om Holstebro Museums udgravning af Kokholm her.
Højt over Trælborgdalen mellem Lemvig og Struer lå der i middelalderen en borg.
Herregården Rydhave har en fortid som middelalderborg.
Vinderup Vold er en stor og velbevaret borgbanke fra middelalderen. Banken har været omgivet af voldgrave og en vold.