MenuMobil menu knap

Herningsholm

Herningsholm er en velbevaret herregård med rødder i middelalderen.

Beliggenhed

Herningsholm herregård har rødder i middelalderen. Borgen blev opført ved åen, der senere skulle blive kendt som Herningsholm Å, i det, der nu er Hernings nordøstlige del.

Datering

Middelalderborgen Herningsholm har en historie, der mindst går tilbage til starten af 1400-tallet, men anlægget blev ombygget i 1500-tallet til en herregårdsplads. Den stående hovedbygning blev opført i 1579, da adelsmanden Johan Josua von Qualen ejede Herningsholm. Det vides ikke, om hele borgområdet ved samme lejlighed blev ændret til det nuværende.

Anlægget

Herningsholms herregårdsplads omkranses af både en vold og en tilhørende voldgrav, hvilket er usædvanligt for en dansk renæssanceherregård. Volden er formet efter tidstypiske bestemmelser, hvor æstetik og bekvemmelige omgivelser spillede en lige så stor, eller måske større rolle end et modstandsdygtigt forsvar mod eventuelle angreb. I hjørnerne er volden forsynet med bastioner, som ved Herningsholms opførelse var relativ moderne og ualmindelige i Danmark.
En anden af Herningsholms unikke særheder er, at volden ikke kun beskytter hovedbygningen, men også avlsgården, således at herregårdens dyr og afgrøder også ville være beskyttet ved et eventuelt angreb. Mellem hovedbygningen og avlsgården var der endvidere fiskedamme, der kan have haft en dobbeltfunktion som en ekstra hindring ved angreb på hovedbygningen.

Selve hovedbygningen blev først opført i nederlandsk renæssancestil, der dog sidenhen ændrede karakter til en mere barokinspireret stil. Den oprindelige bygning havde tre fløje der åbnede sig mod vest, samt et udvendigt trappetårn. I dag står kun hovedfløjen tilbage, men i græsset på forbanken er avlsbygningernes beliggenhed og udstrækning markeret.

 Ejere

Det er kun lidt, man ved om godsets ejere før Von Qualen, der stod bag opførelsen af hovedbygningen. Von Qualen døde imidlertid kort efter, at bygningen stod færdig, hvorefter herregården i 1587 gik til hans enke og hendes nye mand, den østrigske adelsmand Seifried von Rindschait. Von Rindschait fik hurtigt et ry som en hård mand, der yndede fysisk afstraffelse af både sin kone, sine tjenestefolk og sine fæstebønder. Desuden magtede han ikke opgaven som bestyrer af Herningsholm, der forfaldt i økonomisk ruin. Det dårlige ry og de mange økonomiske problemer kulminerede til sidst i, at konge Christian IV i 1609 idømte Von Rindschait til fængsling for livet på bl.a. Dragsholm Slot. Han døde i 1621.

Læs mere om ejerne af Herningsholm

Herningsholm gik derefter til Von Rindschaits datter Regina, der var gift med Jørgen Eriksen Lykke fra Nørager Sogn. De forpagtede imidlertid i 1615 godset bort til Jacob Sehested, der også havde ry som en hård og aggressiv mand. Året efter var Jørgen Lykke nødt til at sælge dele af deres ejendomme, så Herningsholm skiftede hænder igen, denne gang til Gerhard Rantzau, der var statholder af Slesvig-Holsten. Efter Gerhards død i 1627, arvede sønnen Christian som blot 12-årig Herningsholm. Hvor Gerhard havde været en krigslysten verdensmand, der ofte var ud af landet, havde Christian en mere akademisk tilgang til livet. Under hans kompetente ledelse blomstrede hans besiddelser (deriblandt Herningsholm), og da Frederik III i 1648 blev kronet som konge, blev Christian Rantzau tilmed udnævnt som statholder af Slesvig-Holsten, ligesom hans far havde været.
Da Christian Rantzau døde i 1663, arvede hans datter, Margrethe Dorothea, og dennes mand, Frederik Ahlefeldt, Herningsholm. Ahlefeldt kunne ikke helt leve op til sin svigerfars forvaltning af godset, men var noget tættere knyttet til både konge Frederik III og den tysk-romerske kejser Leopold I. Han blev tildelt mange titler, adelige såvel som politiske, og hans travle liv holdt ham væk fra Herningsholm. Da hans datter i 1686 giftede sig med Johann Friedrich, Graf Leiningen-Dagsburg, fik de Herningsholm i arve. Leiningen-Dagsburg havde imidlertid ingen interesse overhovedet i at forvalte godset, så han solgte det i 1704 til Peder Thøgersen Lassen, en assessor fra Nordjylland.
Omkring fyrre år senere købte krigsråd Hans Adolph Høeg herregården, og begyndte ombygningen af hovedbygningen som vi kender den i dag. Høeg blev tilmed adlet i 1757, og fik navnet Hans Adolph von Hielmcrone. Hans Adolph og sønnen Marcus forvandlede Herningsholm fra en stærk befæstet herregård til et moderniseret landhus, men solgte det igen i 1769, hvorefter Herningsholm mistede så meget jordbesiddelser, at herregårdens prominente betydning i lokalområdet formindskedes. Hovedbygningen kendte op til flere ejere, bl.a. Civilt Beskyttelses Udrykningskorps fra 1941 til 1966. I 1980 blev huset indrettet til museum for digteren Steen Steensen Blicher.

 

Læse mere om Herningsholm og Blichermuseet her.

Når du alligevel er i området…

Tårnborg

Middelalderborgen Tårnborg lå på en ø ved Gødstrup Søs nordlige bred.

Tanderup

Middelalderborgen Tanderup var omgivet af en vold og dobbelte voldgrave.

Agerskov

Middelalderborgen Agerskov ligger gemt i en mark ved Hammerum.

Se billeder af Herningsholm