Drostholm

Middelalderborgen Drostholm, også kendt som Humlegårdsknoldene, består i dag af to borgbanker, der ligger gemt inde i Vinten Tingskov.

Beliggenhed

Resterne af middelalderborgen Drostholm ligger i den sydlige del af Vinten Skov, godt skjult af skoven og bevokset med krat og træer. Overordnet falder terrænet jævnt mod øst ned mod et mindre vandløb, der danner en sidegren til Store Hansted Å. Området omkring voldstedet er endnu i dag fugtigt.

Datering

Den ældste, kendte kilde, hvor Drostholm nævnes, er fra 1366, hvor den overgår til kronen. Borgen formodes at være opført i den urolige periode omkring 1300-tallet. Dateringen er i overensstemmelse med en guldring, der er fundet nær voldstedet. Ringen er dateret til ca. 1350.

Anlægget

Anlægget består af to borgbanker, der er adskilt af voldgrave med vand. Den østlige, nærmest kvadratiske borgbanke er højest. Banken har en plan flade med fordybning mod vest, og der har formentlig stået et tårn på den. Den anden banke er lidt større end tårnbanken, men er ikke så velafgrænset. Her har borgens beboelse og stalde stået. Borgen er omkranset af en lav vold mod nord, syd og øst. Borganlægget er næsten helt opslugt af skoven, der i den vestlige del består af tæt kratbevoksning, mens den østlige er bevokset med store egetræer. Der er gjort fund af munkesten på tårnbanken.

Ejere

Drostholm skal have tilhørt adelsmanden Kristian Kaas. Efter den urolige kongeløse tid i begyndelsen af 1300-tallet blev Valdemar Atterdag valgt til konge på Landstinget i Viborg i 1340. Men ikke alle bakkede op om den nye konge. Blandt Valdemars modstandere var Kristian Kaas, der i ledtog med andre stormænd, gjorde oprør mod kongemagten. Kong Valdemar knuste imidlertid oprøret, og Kristian Kaas måtte afstå sine besiddelser til kronen i 1366, herunder Drostholm. I 1386 blev borgen nedlagt, og jorderne blev af kongen skænket til Tamdrup Kirke.

Arkæologiske undersøgelser

Der er ikke foretaget arkæologiske undersøgelser på området, men der er omkring bankerne gjort mange fund med metaldetektor. Der er fundet blandt andet jernsporer, armbrøstpile og spydspidser. De mange fund vidner om, at borgen kan have været under angreb, muligvis som et led i de ovenfor omtalte kampe mellem Valdemar Atterdag og Kristian Kaas. På slagmarken er der også fundet en flot guldring med en blålig ædelsten. Ringen er meget stor, og har været enten båret på tommelfingeren eller udenpå en handske. Ringen er dateret til ca. 1350.

Sagn og Myter

Det siges om Drostholm, at når klokken slår tolv julenat, så rejser det gamle slot sig på ny og drost Peder, som ejede det, kommer ridende over vindebroen og ind i gården med sine folk for at fejre julegilde i borgens sale. Men når klokken slår et, synker den atter sammen. Dog kan man se spor efter mange heste, hvis der i løbet af natten er faldet sne.