MenuMobil menu knap

Nye udgravninger på borgene ved Hald Sø

Udgravninger på borgene ved Hald Sø har afsløret overraskende nyt.

Skrevet: 02.03.15 af: Tonie Yde Højrup

I midten af oktober 2014 gravede arkæologer for første gang i over 100 år på to af de fredede borganlæg ved Hald Sø nær Viborg. Både borgen Brattingsborg med de to borgbanker og den borgbanke, der kaldes “Niels Bugges Hald”, blev undersøgt.

Udgravningen skete som led i projekt “Middelalderborge i Region Midtjylland” og var så stor en succes, at arkæologerne fik  tilladelse fra Kulturstyrelsen til at grave videre i februar 2015.

Muldvarpe og droner

Forud for udgravningerne på “Niels Bugges Hald” og Brattingsborg blev der foretaget en gennemgribende vidensindsamling via en række tværfaglige forskningsmetoder, bl.a. arkiv- og magasinstudier, middelalderhistoriske studier og geofysiske jordbundsundersøgelser.

Også 3D terrænmodeller lavet på baggrund af optagelser fra drone og helt nye metoder som muldvarpologi blev taget i brug. Flere af metoderne viste mulige spor af en stor bygning på borgbanken, og det var bl.a. dette spor, som skulle undersøges ved efterårets udgravning – og som altså gav pote.

Fundamentet til en stenbygning

“Vi vidste fra forundersøgelserne, at vi nok ville finde rester af en bygning, og udgravningen var også en afprøvning af de forskellige ikke-destruktive metoder, som vi har anvendt for at få et overblik over, hvor og hvordan bygningerne lå på banken,” siger Jesper Hjermind, der er museumsinspektør på Viborg Museum, og fortsætter: “Resultaterne af forundersøgelserne viste os, hvor vi skulle grave.”

I den ca. 20 m lange søgegrøft, som arkæologerne gravede i oktober 2014 på sydsiden af “Niels Bugges Hald” blev der afdækket et 10 x 10 m stort stenfundament med sten lagt i kalkmørtel. Fundamentet blev tolket som resterne af ridder Niels Bugges borg, som man mente havde stået på banken, og i middelalderen knejsede der sandsynligvis et stenhus i to etager eller måske et tårn på fundamentet.

Hypocaust eller ovn?

Umiddelbart sydøst for stenfundamentet blev der for nogle generationer siden udgravet resterne af et stenbygget anlæg, som man dengang mente, var en hypocaust, dvs. et særligt indrettet ovnanlæg i kælderniveau, hvorfra varmen blev kanaliseret op til rummene i huset ovenover.

Kulturstyrelsen gav tilladelse til, at Viborg Museum kunne lægge et snit gennem den gamle udgravning af hypocausten i et forsøg på at få kontakt med den bygning, der stod ovenpå. Desuden fik museet lov til at grave et snit på sydsiden af banken, hvor der efter sigende skulle være observeret tømmer fra borgens opbygning.  Borgbanken er ikke dateret, og tømmeret ville måske egne sig til dendrokronologisk datering.

Undersøgelserne foregik over fire dage i slutningen af februar 2015. Den formodede hypocaust blev afdækket i det gamle udgravningsfelt, og desuden blev der lagt to søgegrøfter ud fra den i øst-vestlig retning.

Der blev ikke fundet spor af en bygning, og efter en nærmere undersøgelse af de bevarede rester af den formodede hypocaust, stod det klart for arkæologerne, at det temmelig sikkert ikke var en hypocaust, men snarere en ovn, måske en stor bageovn, der havde stået for sig selv tæt på den bygning, der stod på stenfundamentet.

ESM Hald I 28.02.15

På billedet, der er taget i februar 2015, ses udgravningsfeltet med ovnanlægget i midten og de to søgegrøfter ud fra den. Til venstre for feltet er stenfundamentet, der blev fundet i oktober 2014, markeret med hvide snore. Billedet er optaget fra drone af Esben Schlosser Mauritsen

 

Spidsgrav og en ny teori

Søgegrøften på bankens sydside afslørede en overraskende dyb spidsgrav, der omgav banken – i hvert fald på denne side. Men desværre blev der ikke fundet stolper eller andet tømmer i graven. Borgen er derfor endnu ikke dateret.

Tilsammen er bygningsspor og andre fund på “Niels Bugges Hald” så få og spredte, at det næppe kan have været en borg, der har tilhørt en af 1300-tallets mest indflydelsesrige mænd. Hvem der har stået bag opførelsen af borgbanken og hvornår står forsat hen i det uvisse.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Voldgraven på sydsiden af borgbanken var meget dyb og siderne på den gik ned mod bunden i en spids. Derfor kaldes sådan en voldgrav også en spidsgrav.

 

Brattingsborg

De søgegrøfter, der blev gravet ved Brattingsborgs to borgbanker påviste en op til to meter dyb voldgrav mellem bankerne. Desværre blev der ikke fundet træ til dendrokronologisk datering, så denne borg er heller ikke blevet dateret i forbindelse med de nye udgravninger.

Anlæggets lidt ejendommelige placering på en bakkeskråning ned mod Hald Sø har givet stof til den tanke, at Brattingsborg kan være en såkaldt belejringsborg. dvs. en borg, der blev opført som led i belejringen af en anden borg, som man gerne ville indtage. Den anden borg må i dette tilfælde være den middelalderlige forgænger for “Bispens Hald” også kaldet “Hald Ruin”, der ligger på en halvø i søen neden for den bakke, Brattingsborg ligger på. Hvem, der står bag opførelsen af Brattingsborg og hvornår det skete, er fortsat uvist.

8 - Brattingsborg

Brattingsborgs to banker ligger på en bakkeskråning ned mod Hald Sø.

 

Leksikalt: Vidste du at…

…MAN FAKTISK kan “kigge” under jorden, hvilket bl.a. arkæologer bruger i deres arbejde. Det sker bl.a via en række geofysiske metoder som magnetometermålinger, georadarmålinger og elektromagnetiske målinger.

Dertil kommer laserbaserede scanninger, der kan aflæse terrænet i områder selv med tæt krat og skov. Også den seneste metode, såkaldt muldvapologi, kan hjælpe arkæologerne til at finde frem til evt. teglbygninger under jorden.

Ved muldvarpologi registreres og indmåles muldskuddenes indhold af tegl og keramik, og udfra mængden af tegl i skuddene kan man således indkredse, hvor en teglbygning har ligget.

… ARKÆOLOGI HANDLER om meget andet end at grave. Geofysiske kortlægnings-undersøgelser – også kaldet ikke-destruktive undersøgelser – giver arkæologerne et instrument til at indhente informationer om lokaliteten uden nødvendigvis at skulle grave i fortidsmindet.

Instrumenterne registrerer variationer eller anomalier i målingerne og ved den efterfølgende analyse er det muligt at kortlægge fund af objekter og strukturer i jorden, f.eks. fundamenter, voldgrave, mv.

… DET VIRKER. Resultaterne af de geofysiske undersøgelser danner ofte basis for udpegningen af de mest lovende områder for de arkæologiske undersøgelser bl.a. på borgstederne Niels Bugges Hald og Fensten Hovgård.

Det er altså muligt at finde markante og store bygningslevn med store stenfundamenter med geofysiske undersøgelser. Metoderne kan dog ikke afsløre alt – f.eks. mindre objekter og bygningsspor gemmer.

Derfor er det stadig nødvendigt at lave  traditionelle udgravninger med gravemaskine og skovl, men de ikke-destruktive metoder har vist sig at være meget relevant i planlægningen af undersøgelser på fredede borgsteder med store og tykke mure.

Mød opfinderen af muldvarpologi her  

 

Læs mere på Viborg Museums hjemmeside