MenuMobil menu knap
Øm Klosters Krønike blev nedskrevet af klosterets munke i perioden 1207-1267.

Skanderborg Slot og munkene på Øm Kloster

I de urolige år i midten af 1200-tallet, hvor Erik Plovpenning og hans brødre Abel og Christoffer kæmpede om kongemagten i Danmark, blev munkene på Øm Kloster direkte involveret i konflikten. Ikke mindst Erik Plovpennings hustru, dronning Jutta, der opholdt sig på Skanderborg Slot, gjorde livet surt for munkene.

Skrevet: 28.10.14 af: Lene Mollerup

I 1240’erne skrev munkene på Øm Kloster i deres klosterkrønike:
”Thi stor splid var på den tid udbrudt mellem kong Erik og hans broder hertug Abel. En følge heraf var at vore heste på Inæs bortførtes af tyske. Og da Hr. abbed Jens forfulgte dette udenlandske pak for at bringe hestene tilbage, blev han af disse omtalte røvere taget til fange og ramt af et alvorligt hug i venstre arm. Også meget andet ondt led han både fra hertug Abel og den kongelige hærs side, idet hver mand af de rige efter eget tykke med vold plyndrede klostrets gods. Ja, vor gård i Horsens lagde de fuldstændig øde ved ild. Og også dronningen ved navn Jutte, der på denne tid sad på Skandtorpborg tog hver dag fra vor gård i Tåning med magt alt hvad hun ville. Ja, det gik så vidt, at hun truede broder Oluf Kviter, der var bestyrer af den nævnte ladegård, samt abbed Jens og ofte tillige de andre brødre med, at hun ville volde dem mén på liv og lemmer, hvis ikke de overlod alt, hvad vort var, til hendes forgodtbefindende.”

Navnet Skandtorpborg er det middelalderlige ord for Skanderborg og betyder borgen ved torpen kaldet Skander. En torp er en middelalderlig landsby. Skanderborg Slot tilhørte kongen.

400px-Skanderborg_Slot_3

Skanderborg Slot, som det så ud i midten af 1700-tallet.

 

Videre skriver munkene: ”På samme tid lagde hertug Abel nonnernes gård ved navn Gamle Vissing helt øde ved ild, kirken ene undtaget. Da abbed Jens og vi munke hørte det, frygtede vi, at det samme kunne ske for os og spærrede gennemskæringen til kanalen Asgård med stammer og store pæle, og alt hvad der var hos os af fartøjer sænkede vi så de ikke kunne bruges, for ikke at dronningens huskarle skulle bruge dem til mod vores vilje til at føre vores gods fra klostret til Skandtorpborg; thi selv om vi havde stået dem imod, havde vi dog ikke haft mod dertil, vi helt værgeløse og ubevæbnede mænd”.

Munkenes beretning må være det tætteste, vi kommer på en øjenvidneskildring af de dramatiske begivenheder, der udspillede sig i riget, da kong Erik Plovpenning var konge. Beretningen kunne lige så godt være skrevet af en garvet journalist. Spændende læsning om en voldsom periode i Danmarkshistorien, hvor hver mand måtte beskytte sit og sine. Munkene kunne dog ikke stille meget op mod voldsmænd og væbnet angreb, da de som de selv siger, var ”værgeløse og ubevæbnede mænd”.

 

Erik Plovpenning

Erik Plovpenning afbildet på et kalkmaleri i Skt. Bents kirke i Ringsted. Kalkmaleriet er fra omkring år 1300.

Dronning Jutta på Skanderborg

Dronning Jutte (også kaldet Jutta) på Skandtorpborg var gift med Kong Erik Plovpennig, der var konge i perioden 1241 -1250. Kong Erik havde to brødre Abel og Christoffer, der begge blev konger. Mens kong Erik regerede, var der konstant uro mellem brødrene, og det skabte partidannelser indenfor stormændene, der valgte side for de forskellige medlemmer af kongeslægten. Også kirken tog parti. Broderen Abel var hertug af Sønderjylland, og i 1250 havde Erik erobret store dele af Abels hertugdømme. Da brødrene mødtes hos Abel i Slesvig for at slutte forlig, blev kong Erik dræbt og hans lig sænket i Slien, hvorefter Abel bemægtigede sig den danske trone. I Øm Klosters krønike fik kong Abel ikke pæne ord med på vejen. Munkene omtalte kongen som ”Den elendige brodermorder”.

 

Kort med Magdeburg og Skanderborg markeret.

De to røde markeringer viser henholdsvis Skanderborg og Magdeburg.

 

MagdeburgCastle1492

Den store, tyske borg Magdeburg tegnet i 1492. Her endte dronning Jutta sine dage i 1261.

Dronning Jutta kom oprindelig fra Sachsen. Hendes fødselsår var muligvis 1216. I 1239 indgik hun ægteskab med den senere kong Erik, med hvem hun fik flere døtre. Da Erik døde, rejste Jutta tilbage til Sachsen, hvor hun giftede sig for anden gang med grev Burchard af Rosenburg, borggreve af Magdeburg. Hun døde i Magdeburg i 1261.

 

Læs mere

Øm Kloster:

Øm Klosters Krønike oversat af J. Olrik mf.l. Scriptorium Øm Kloster Museum 1997.

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/om-oem-klosters-grundlaeggelse-1172/

Borgerkrigen 1243-1250:

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/borgerkrigen-1243-1250/