MenuMobil menu knap

Sallingholm afslørede sine hemmeligheder

728 gæster kiggede forbi, da arkæologer fra de ti arkæologiske museer i Region Midtjylland sammen udgravede middelalderborgen Sallingholm.

Skrevet: 30.09.14 af: Helle Henningsen

Gennem hele september måned 2014 arbejdede arkæologer og arkæologistuderende fra borgprojektets ti museer og Aarhus Universitet sammen om udgravningen af middelalderborgen Sallingholm i det nordlige Salling.

Over 700 interesserede gæster har besøgt fællesudgravningen, der er en del af pilotprojektet til projekt ”Middelalderborge i Region Midtjylland”.

Det blev fire fantastiske uger, hvor samarbejdet mellem de ti museers arkæologer har stået sin prøve – og bestået med glans!

Inden vi gik i gang med udgravningen, vidste vi ikke meget om Sallingholm. Anlægget var hemmelighedsfuldt, og vi ville med udgravningen forsøge at afsløre nogle af hemmelighederne. Er vi blevet klogere på Sallingholm i løbet af de fire uger? Ja, det er vi helt bestemt, men borgen gemmer stadig på hemmeligheder, som vi håber på at kunne afdække en anden gang.

 

Graveholdet som det så ud fredag den 12.09. Arkæologer fra syv af de ti museer i projekt "Middelalderborge i Region Midtjylland" samt to studerende fra Aarhus Universitet poserer iført projekt-T-shirts.

Graveholdet som det så ud fredag den 12.09.14. Arkæologer fra syv af de ti museer i projekt “Middelalderborge i Region Midtjylland” samt to studerende fra Aarhus Universitet poserer iført projekt T-shirts.

Borgprojektets T-shirt har logoet som rygmærke. Logoet er et våbenskjold med en blomst, der har ti kronblade, et for hvert af de ti museer i borg-projektet.

Frokostpause på Sallingholm. Arkæologernes T-shirts har borgprojektets logo som rygmærke. Logoet er et to-farvet skjold med en blomst, der har ti kronblade, et for hvert af de ti museer i borgprojektet.

 

Er Sallingholm en borg?

I Åsted sogn har man længe vidst, at de lave forhøjninger i vådområdet i Hinnerup Ådal kunne være resterne af en middelalderborg. Flere af de besøgende i udgravningen har fortalt os, at man før i tiden stødte på stolper, når der blev gravet i området, blandt andet under den store dræningskampagne i 1927 og senere under oprensning af åen.

Allerede i slutningen af 1800-tallet var folk fra Nationalmuseet ude for at se, hvad det kunne være for et anlæg, og de hældede også til, at det kunne være en borg. Men et er at tro, at nogle forhøjninger med stolper er et borganlæg, noget andet er at vide det. Forhøjningerne kunne være naturligt dannede, og stolperne kunne stamme fra en bro eller en fiskegård ved Hinnerup Å.

Arkæologerne foretog en lille forundersøgelse af anlægget i sommeren 2013 for at danne sig et overblik, og da stod det klart, at i hvert fald to af de lave forhøjninger var menneskeskabte. Borgen rykkede nærmere, men det er først i forbindelse med den store fællesudgravning i september 2014, at vi er blevet mere sikre i vores sag.

Ikke-destruktive undersøgelser

Forud for udgravningen blev området grundigt undersøgt med ikke-destruktive metoder, bl.a. geofysik, højdemodeller og luftfotos, der gav så gode resultater, at arkæologerne nøjagtig vidste, hvor skovlen skulle stikkes i jorden. Forundersøgelserne viste bl.a., at Sallingholm består af tre borgbanker, som ligger i Hinnerup ådal i et område, der må have været meget fugtigt i middelalderen. Beliggenheden i det vanskeligt tilgængelige vådområde har været en del af forsvaret. Dræninger i nyere tid har gjort, at området i dag er forholdsvis tørt og i det hele taget har ændret udseende siden middelalderen.

 

Elektromagnetiske jordbundsundersøgelser af Sallingholm viser jordbundens beskaffenhed i området. Østbanken og sydbanken står som grønne felter i det brune vådområde, mens nordbanken er mere utydelig. Undersøgelsen blev foretaget af Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet/Foulum.

Elektromagnetiske jordbundsundersøgelser af Sallingholm viser jordbundens beskaffenhed i området. Østbanken og sydbanken står som grønne felter i det brune vådområde, mens nordbanken er mere utydelig. Undersøgelsen blev foretaget af Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet/Foulum.

Terrænscanning af middelalderborgen Sallingholm. De blå områder et lavtliggende og de gule/orange er højere liggende områder. Borgens tre banker ses som gul-orange rektangler. Den nordlige og den sydlige banke er omgivet af blåt, mens den østlige banke støder ind til et højereliggende og derfor orange areal. Nord er opad. Terrænscanningen er optaget fra drone af Esben A. Mauritsen, Ringkøbing-Skjern Museum.

Terrænmodel af  Sallingholm-området. De blå arealer et lavtliggende og de gule/orange er højere liggende områder. Borgens tre banker ses som gul-orange rektangler. Den nordlige og den sydlige banke er omgivet af blåt, mens den østlige banke ligger på kanten af et højere liggende og derfor orangefarvet areal. Nord er opad. Terrænmodellen er optaget fra drone af Esben S. Mauritsen, Ringkøbing-Skjern Museum.

 

Træ er vigtigt til dateringen

Et af formålene med udgravningen var at finde ud af, hvornår Sallingholm blev opført. En god metode til datering er dendrokronologi, altså datering ved hjælp af træets årringe. Hvis træet er velbevaret og der er årringe nok, kan det dateres ret præcist. På den måde kan træet fortælle om borgens alder og om reparationer og ombygninger gennem dens levetid.

Derfor var vi glade for de stolper og det tømmer, der blev fundet i felterne, og vi savede skiver af så meget træ som muligt til den dendrokronologiske datering.  Jo flere skiver, jo bedre. Vi var meget spændte på, om træet er så velbevaret, at det kan dateres, og ikke mindst hvad dateringen i givet fald lyder på. Vores forventninger blev i høj grad indfriet!

Sallingholm er dateret!

 

Stolpe på nordbanken. det øverste af stolpen er gravet fri til savningen. Før afgravningen blev lagene omkring stolpen dokumenteret. Denne stolpe var banket dybt ned i den bløde undergrund.

Stolpe på nordbankens vestside. Det øverste af stolpen er gravet fri til savningen. På denne stolpe sad der stadig lidt bark, så de yngste årringe var bevaret. Det kan give en præcis datering. Stolpen var banket dybt ned i den bløde undergrund.

 

En kraftig stolpe på nordbanken er ved at blive savet over, så der kan saves skiver til dendrokronologisk datering.

Det øverste af en kraftig stolpe på nordbankens østside er blevet gravet fri, så arkæologerne kan komme til at save den over for at lave en prøve til årringsdatering. I jordvæggene omkring stolpen kan man se de karakteristiske grå og sorte lag fra bankens tørveopbygning.

 

TV MIdtVest følger arbejdet med at save en stolpe over til datering.

TVMidtVest følger arbejdet med at save en stolpe over på nordbanken.

Sydsiden af sydbanken. I forgrunden er en stolpe ved at blive savet over, mens Turi Thomsen i baggrunden opmåler lagene i jordvæggen.

Sydsiden af sydbanken. I forgrunden er en stolpe ved at blive savet over, mens Turi Thomsen i baggrunden opmåler lagene i jordvæggen.

En stolpe fra sydbanken er her savet over, og årringene træder tydeligt frem.

En stolpe og et stykke vandret liggende tømmer på sydsiden af  sydbanken er her savet over til årringsdatering. Årringene træder tydeligt frem, selvom træet er mørkfarvet efter de mange år i den sorte gytje.

Interesserede børn fra Balling skole studerer en træskive, som arkæologistuderende Inger Laigaard har savet af til årringsdatering.

Interesserede børn fra Balling skole studerer en træskive, som arkæologistuderende Inger Laigaard har savet af til årringsdatering.

 

Borgbanker af græstørv

Ud over at få dateret Sallingholm, havde udgravningen også til formål at give os så meget viden om borgens opbygning som muligt. Derfor blev der gravet lange grøfter fra den ene borgbanke til den næste, så vi kunne studere jordlagene i de profiler (jordvægge), der opstår i de lange snit.

Vi kunne konstatere, at de tre banker er bygget forskelligt op. Under opbygning af nordbanken har man tilsyneladende taget udgangspunkt i en naturlig, lav sandbanke, hvorpå man har udlagt nogle græstørv i lag ovenpå hinanden. Opbygningen forståeligt nok højest på midten, hvor høj blev ikke klarlagt. Fra midten flader nordbanken noget ud med en mindre massiv tørveopbygning.

Sydbanken viste sig at være den mest markante af de tre banker. Den var opbygget af mange lag af græstørv, der ind mod midten af banken er bevaret i op til to meters højde. Udlægningen af tørvene til denne banke tager udgangspunkt i et dybtliggende sandlag, som man i middelalderen formentlig har gravet ned til for at skabe en stabil fundering af banken. Det så nemlig ud til, at det marine gytjelag fra dengang, der var fjord her, var gravet væk i det område, hvor sydbanken er anlagt.

I profilerne kunne man se, at sydbanken hviler på meget blød bund, og at den havde sat sig på grund af trykket fra tøveopbygningen. Det samme fænomen kunne man også iagttage i mindre skala ved den nordlige banke.

Der blev udtaget jordprøver af vegetationslaget på det tørvemateriale, sydbanken er opbygget af. Jordprøverne indeholder pollen fra de planter, der voksede på græstørven. Ved at foretage en pollenanalyse kan man bestemme, hvor i området tørvene i borgbankerne stammer fra. Pollenanalysen bliver foretaget på Moesgård Museums naturvidenskabelige afdeling.

 

Arkæologistuderende Casper Marienlund skal i gang med at opmåle fladen i feltet på nordbankens nordvestlige del.

Arkæologistuderende Casper Marienlund skal i gang med at opmåle fladen i feltet på nordbankens nordvestlige del. De grå partier på fladen er udlagte græstørv fra bankens opbygning. I fladen stak nogle stolper op, som senere blev frilagt og savet over til årringsdatering.

 

 

I det nordsydgående snit gennem den nordlige del af den sydlige borgbanke, kan man i profilen (jordvæggen) tydeligt se opbygningen med græstørv.  Græstørvene er de vandrette, grå og sort-brune striber, der ligger over hinanden  i jordvæggen.

I det nordsydgående snit gennem den nordlige del af den sydbanken, kan man i profilen (jordvæggen) tydeligt se opbygningen med græstørv som vandrette, grå og sort-brune striber. Striberne er de forskellige typer af fyld i de enkelte tørv. Der var en del hedetørv i opbygningen, og de kendes let på deres indhold af lysegråt blegsand og sort, fedtet mor.

Naturvidenskabsfolk fra Moesgård Museum diskuterer de komplicerede lag i sydbankens opbygning med arkæologerne på Sallingholm.

Naturvidenskabsfolk fra Moesgård Museum og arkæologer på Salligholm studerer de komplicerede lag i sydbankens opbygning.

Snit gennem sydbankens tørveopbygning ved midten af banken. De vandret liggende græstørv ses som horisontale grå, brune og sorte striber i jordvæggen.

Den lange, øst-vest-gående grøft gik fra østbanken til sydbanken. Grøften gik ind til midten af sydbanken, hvor der i det ene hjørne blev gravet ned til under tørveopbygningen. Her kunne man se, at græstørvene hvilede på et naturligt lag af gråt sand med østersskaller. De vandret liggende græstørv ses som horisontale grå, brune og sorte striber i jordvæggen til højre for landmålerstokken.

 

Den østlige banke er etableret på kanten af den gamle fjordkyst, hvor den hviler direkte på sandlag. Banken er ikke blevet forhøjet med græstørv på midten, men i hvert fald den vestlige side er den afgrænset med lag af tørv og ler.

På terrænmodellen kan man se, at østbanken ligger på kanten af den gamle kystlinje fra dengang, der var fjord på stedet, så man var ikke på så fugtig grund her som længere ude i mosen, hvor syd- og nordbanken ligger.

Et snit gennem østbanken afslørede, at den ikke var opbygget af græstørv som de to andre banker. I stedet hvilede den direkte på et lag af lyst sand, så lå på et kompakt lag af muslingeskaller, som ses nederst i jordvæggen på billedet.

 

Et lag af grene, træstykker og dyreknogler

I den lange grøft, der går fra toppen af sydbanken til østbanken stødte vi midt i tørvelagene på et kompakt lag af grene og små stykker træ, der så ud til at være ituhugget bygningstræ og huggespåner.  Laget, der var op til 30 cm tykt, indeholdt også ler og dyreknogler, og der blev desuden fundet et stykke forarbejdet læder i det. Grenlaget tolkes som et stabiliserende lag, der er lagt ud mellem to lag græstørv, nok for at gøre tørveopbygningen ekstra fast og stærk. Grenlaget dukkede også op på sydsiden af banken, men var tilsyneladende ikke på nordsiden.

Spor af huse og andre konstruktioner

På nordbanken blev der registreret seks lodretstående stolper. Hvad deres funktion har været, ved vi ikke helt sikkert. De stolper, der stod nær kanten af banken, kan have været en del af kantforstærkningen, mens de stolper, der stod ved midten, kan have hørt til en bygning.

På sydsiden af den sydlige borgbanke blev der gravet en del bygningstømmer frem. Det kan stamme fra en bygning, men da det dukkede op ret tæt ved bankens sydlige kant, kan også være rester af et brofæste eller et bolværk.

De første stykker forarbejdet træ er her dukket op på sydsiden af sydbanken. Træet viste sig at bestå af små og store brædder og af mere kraftigt tømmer.

De første stykker forarbejdet træ er her gravet frem på sydsiden af sydbanken. Træet viste sig at bestå af små og store brædder, der lå løst ovenpå noget mere kraftigt tømmer.

 

På sydbankens sydlige side er der fundet en del bygningstømmer, både løst liggende brædder og en stolpe, der er tappet sammen med en vandret bjælke. Under træet er der et lag med varmepåvirket ler, hvori der er fundet en del højmiddelalderlige potteskår.

Under de løst liggende brædder på sydbankens sydside lå der en vandret, fuldkantet bjælke, som var tappet ned i en lodretstående stolpe. Det var en altså en regulær tømmerkonstruktion. Under bjælken var der et lag af varmepåvirket ler, måske et gulvlag, og i forbindelse med det blev der fundet en del skår af middelalderkeramik.

I laget ved bygningstømmeret på sydbankens sydside er der fundet en del potteskår, bl.a. dele af en glaseret kande af rødgods.

I laget ved bygningstømmeret er der bl.a. fundet nogle dele af en glaseret kande af rødbrændt keramik fra højmiddelalderen. Her ses noget af hanken.

På toppen af den østlige borgbanke, der er den største af de tre, blev der afdækket en række af små og mellemstore sten, der tilsyneladende var lagt med regelmæssige mellemrum. Stenrækken kunne følges over 5-6 m, og det er formentlig syldsten til den vestlige langvæg i et bindingsværkshus.  Syldsten er underlag for en fodrem af træ, som bindingsværket har været tappet ned i. Der var ikke meget bevaret af hustomten, men spredte skærver, der lå i niveau med syldstenene kan være rester af gulvet i bygningen.

Arkæolog Thomas Guntzelnick Poulsen fra Museum Østjylland står her i den hustomt, der blev afdækket på østbanken.

Arkæolog Thomas Guntzelnick Poulsen fra Museum Østjylland står her i den hustomt, der blev afdækket på østbanken. Stenrækken, der kan følges ind i feltet til venstre for Thomas, tolkes som syldsten til et bindingsværkshus.

Da der blev gravet ned ved stolperne på østsiden af nordbanken, blev der registreret ikke færre end tre gulvlag – det ene ovenpå det andet. Gulvlagene, der er 3-4 cm tykke, består af håndstore sten lagt i jord eller ler. At det ene gulv har efterfulgt det andet tyder på, at der har været aktivitet over længere tid på denne banke.

Tværfaglig vidensudveksling

Fællesudgravningen var så usædvanlig en begivenhed i dansk museumsverden, at også arkæologer fra andre museer lagde vejen forbi for at deltage i udredningen af Sallingholms historie. Det samme gjorde fagfolk fra geologi og middelalderhistorie ved Aarhus Universitet. Alle har bidraget til den tværfaglighed, som er et af projektets formål. Samtidig sikrer den tværgående videns- og erfaringsudvekling den opkvalificering af de ti museers faglige medarbejdere, som også er et af formålene med borgprojektet.

Faglige diskussioner og udveksling af viden blandt fagfolk bidrager til at gøre udgravningen på Sallingholm til en særlige begivenhed for de mange arkæologer.

Tværfaglige diskussioner, udveksling af erfaringer og viden og metodeafprøvning bidrager til at gøre udgravningen på Sallingholm til en særlig begivenhed for de mange fagfolk.

Geologer og geologistuderende fra Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet undersøger de komplicerede lag på nordsiden af sydbanken.

Geologer og geologistuderende fra Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet undersøger de komplicerede lag på nordsiden af sydbanken.

 

Sallingholm blev et tilløbsstykke!

Lige fra første dag lagde mange besøgende vejen forbi udgravningen for at se og høre om, hvad arkæologerne gravede frem på Sallingholm. Det oversteg langt arkæologernes vildeste forventninger, at så mange interesserede gæster fandt frem til udgravningen, som bestemt ikke ligger ved alfarvej. Nogle havde set skiltene med ”Åben udgravning” langs vejene i lokalområdet, mens andre havde læst om udgravningen i avisen eller hørt om den i radioen. Skoleklasser fra hhv. Selde Skole og Balling Skole har været forbi med deres lærere, og andre grupper og gæster både fra lokalområdet og langvejs fra meldte deres ankomst. Alle de besøgende fik tilbudt en rundvisning, og især i weekenderne havde arkæologerne travlt med at vise rundt i udgravningen. Alene i weekenden 20.-21. september kom der 136 besøgende!

I alt besøgte 728 børn og voksne + et ukendt antal hunde udgravningen i perioden 1.-28. september. Det var meget glædeligt med den meget store interesse for udgravningen, og det viser, at formidling på stedet virkelig appellerer til publikum.

Fællesudgravningen på Sallingholm blev dækket af alle de lokale dagblade på Salling og Mors og af Radio Midt og Vest. Desuden prøvede en journalist fra Dagbladet Holstebro-Struer kræfter med arkæologien, da hun en hel dag deltog som med skovl og graveske. Det resulterede i en fin artikel, som blev bragt i de Bergske Blades lørdagstillæg FRI, der udgives over hele Region Midtjylland.

TVMidtVest, som løbende følger den faglige udredning af borganlæggene i pilotprojektet, var på pletten, da der blev savet en skive af en stolpe til dendrokronologisk datering. TV-holdet har siden fulgt skiven til Højbjerg, hvor den er blevet analyseret på Skalks Trædateringslaboratorium.

Infor-plancherne ved indgangen til Sallingholm-området blev studeret flittigt af de besøgende.

Informationsplancherne ved indgangen til Sallingholm-området blev studeret flittigt af de besøgende.

4. og 5. klasse fra Balling Skole på besøg.

4. og 5. klasse fra Balling Skole får en introduktion inden besøget i udgravningen.

 

Publikum fulgte interesseret med i arkæologernes arbejde.

Fra kanten af udgravningsfelterne fulgte de besøgende interesseret med i arkæologernes arbejde.

 

???????????????????????????????

Skolebørn fra Selde skole får sig en snak med arkæologerne i feltet.