MenuMobil menu knap
Lis Helles Olesen på vej på borg-jagt i et 4-personers Cessna-fly. Fotos: Peter Helles Eriksen

Luftfotoarkæologen

Lis Helles Olesen er arkæolog og står bag forsknings- og formidlingsprojektet "Fortiden set fra himlen – luftfotoarkæologi i Danmark". Hun er desuden museumsinspektør på Holstebro Museum.

Skrevet: 24.01.15 af: Tonie Yde Højrup

For det meste undersøger Lis Helles Olesen dansk historie fra ca. 300 meters højde. Fra passagersædet i et lille 4-personers Cessna-fly og med et kamera for øjet jagter hun spor i landskabet fra en svunden tid.

Hun kigger ned på marker og enge for at finde og fotografere synlige aftegninger i afgrøderne eller jordens farver efter gamle bygninger – eller voldgrave, der viser sig som store, brede linjer og firkanter i landskabet, når de bliver betragtet oppefra.

Lige nu er hun en af de eksperter, der bidrager til formidlings- og forskningsprojektet “Middelalderborge i Region Midtjylland”, hvor hun i timevis har overfløjet og fotograferet bl.a. de ti formodentlige middelalderanlæg i regionen, som projektet har sat sig for at sætte under lup med hjælp fra en lang række tværfaglige eksperter.

Og den 60-årige arkæolog Lis Helles Olesens luftfoto-metode har givet pote. Det er bl.a. hendes luftfoto af en mark ved den lille by Fensten ved Odder, der var den direkte årsag til, at projektet besluttede sig for at lave en udgravning for at be- eller afkræfte, om den store firkant af lige grøfter, som hendes luftfoto afslørede i marken, var spor fra en middelalder-voldgrav.

“Når man ser sådan nogle brede firkanter i landskabet som dem, der kan ses på Fensten-fotoet, så kan det næsten ikke være andet end en voldgrav. Og det viste sig jo i dette tilfælde at være rigtigt,” siger Lis Helles Olesen med henvisning til, at udgravningen af marken resulterede i, at arkæologerne fandt en voldgrav, der menes at være del af den hidtil forsvundne borg, Fensten Hovgård.

Overblik over historien

Som en ekstra dokumentation for borg-fundet blev der ved udgravningen også fundet en næsten intakt kværnsten, der menes at være fra 1100-1200 tallet. Altså et enestående middelalderfund, der næppe var kommet frem i lyset fra en mark, hvor aftegningerne af en forsvundet borg ikke kan ses med det blotte øje, når man står med fødderne plantet på jorden.

“Med luftfoto får man overblikket over historien, og man kan se forhistoriske og historiske spor og sammenhænge i landskabet, som ingen ellers ville have fundet. Det er bl.a. det, som fascinerer mig så meget ved luftfotoarkæologi,” siger hun.

Hun er en af de førende herhjemme inden for luftfotoarkæologi og har i mange år arbejdet med området som en arkæologisk metode.

Siden 2009 har hun således også stået i spidsen for det landsdækkende forskningsprojekt “Fortiden set fra himlen – luftfotoarkæologi i Danmark”, der bl.a. har til formål at finde og fotografere hidtil ukendt historie samt afdække mulighederne i Danmark.

Hustypologi

Groft sagt går luftfotoarkæologi ud på at opdage menneskeskabte afvigelser  i afgrødernes og jordens farve eller frodighed på markerne. Ændringer  i bl.a afgrøder kan opstå, hvis der f.eks. har været nedgravet stolper til huse og bygninger, som senere er blevet fyldt op med frodig jord.

Den gode jord i de hedengangne stolpehuller giver afgrøderne bedre vækstkår, hvilket kan ses i bl.a deres farve, når marken bliver set fra oven. Hvis stolpehuller til gengæld er blevet fyldt op med sand, vil afgrøderne de steder være mindre frodige end på resten af marken.

Det handler derfra om at tyde, hvorvidt de former, som afvigelserne skaber på marken, kan stamme fra f.eks. et forhistorisk hus, bygning, brønd, dæmning eller voldgrav.

Som arbejdsredskab til den analyse og datering bruger Lis Helles Olesen bl.a. en oversigt over bygningskonstruktioner gennem historien, såkaldt hustypologi, der viser, hvordan huse over et tidsrum på 4.000 år er blevet konstrueret (se boks) – fra yngre stenalders midtstolpehuse til vikingetidens karakteristiske langhuse.

“Det er meget svært at finde spor fra en middelalderbygning, fordi de fik den ide at bygge deres huse på en syld –  et fundament af kampsten – hvorfor der bl.a. ikke er ret mange stolpehuller at gå efter. Med tiden er mange spor også forsvundet, fordi de er blevet pløjet over. Det er derfor ofte kun konturerne af noget, som oppefra ligner en voldgrav, der indikerer, at der kan gemme sig noget  fra middelalderen,” siger hun.

Se mere om projekt “Fortiden set fra himlen – luftfotoarkæologi i Danmark” her.

Luftfoto genfandt Fensten Hovgård

Det var et luftfoto taget af Lis Helles Olesen, der ‘opdagede’ en mulig voldgrav på en mark ved den lille by Fensten i Gosmer Sogn ved Odder. De tydelige, brede linje-strukturer i afgrøderne på marken gjorde, at arkæologerne fra “Middelalderborge i Region Midtjylland”  foretog en udgravning på stedet.

Udgravningen bekræftede, at en af sognets forsvundne borge, Fensten Hovgård, var genfundet, da de konturer i afgrøderne, som Lis Helles fangede med sit kamera fra flyveren, viste sig at være spor efter en voldgrav.

Foto: Lis Helles Olesen

Læs mere om den genfundne borg ved Fensten og

om det store fund ved Fensten Hovgård

Luftfoto fra 2014. På marken op mod gården øverst i billedet ses en mørkere vinkelformet aftegning i marken. Det kan være rester efter en voldgrav fra den nu ganske forsvundne borg Fensten Hovgård. Det bestyrker antagelsen, at der netop i dette område er opsamlet indtil videre 8 middelalderlige mønter.

Luftfoto fra 2014. På marken op mod gården øverst i billedet ses en mørkere vinkelformet aftegning i marken. Det er med al sandsynlighed rester efter en voldgrav fra den forsvundne borg Fensten Hovgård. Foto: Lis Helles Olesen.

 

Hustypologi

Ved luftfotoarkæologi bruges bl.a. hustypologi til at datere de aftegninger i landskabet, der set oppefra virker menneskeskabte. Hustypologi – den nedenstående oversigt over bygningskonstruktioner over et tidsrum på ca. 4.000 år – er baseret på en lang række arkæologiske undersøgelser af bebyggelser fra yngre stenalder og op gennem oldtiden til middelalderen.

På oversigten ses bl.a., at de ældste huse fra yngre stenalder blev taget båret af én række stolper, der stod ned midt gennem huset (hus 1-3). Hustypen kaldes for midtstolpehuse eller toskibede huse. Oversigten viser tydeligt, at aftegningen efter f.eks. et karakteristisk langhus fra vikingetiden (bl.a Trelleborg-huset, der vises her som hus 14) ser helt anderledes ud.

I sen vikingetid og tidlig middelalder forsvinder de tagbærende stolper helt, og husets tag bæres nu alene af de kraftige vægstolper (hus 15).

Illustrationen forstørres, når man klikker på den.

Kilde: Bogen “Fortiden set fra himlen” af Lis Helles Olesen og Palle Eriksen. 

Ho-Mus-illu3.indd