MenuMobil menu knap
Træet fra tre pæle fundet ved den store fællesudgravning af Sallingholm i september kan måske blive nøglen til en datering af borgen. (Foto: Peter Helles Eriksen)

Jagten på Sallingholms hemmeligheder

Bevæbnet med skovle og fagvidenskab gravede arkæologer fra Region Midtjylland i september sammen dybere ned i mulden for at finde ud af, hvornår og hvordan en af Skive-egnens mest hemmelighedsfulde borganlæg, Sallingholm, blev bygget.

Skrevet: 29.09.14 af: Helle Henningsen

Umiddelbart ligner engen i Hinnerup Ådal lidt nord for landsbyen Åsted i det nordlige Salling en ganske almindelig eng. Men hvis man kigger godt efter, kan man ane konturerne af nogle lave forhøjninger i terrænet, der markerer resterne af middelalderborgen Sallingholm.

Et stykke middelalderhistorie, der indtil nu har ligget godt gemt nede under jordens overflade. De lave forhøjninger, som borgen Sallingholm engang stod på, ligger i engen på østsiden af Hinnerup Å tæt på et andet, mere markant borganlæg, Skansehøj.

Der er ikke meget synligt tilbage af borgen, men med lidt god vilje kan man ane omridset af to borgbanker, der side om side rager lidt op i det lave landskab. Den sydlige af bankerne måler 30×18 m og den nordlige 26 x 16 m. Nyere scanninger af terrænet viser, at der mod øst har været mindst en banke mere.

Men det er stort set også det, man med sikkerhed ved om Sallingholm, der med rette kan kaldes en hemmelighedsfuld borg. Den bliver ikke nævnt i nogen skriftlig kilde fra middelalderen, hvorfor det er uvist, hvem der lod den bygge, hvem der ejede den, hvorfor den blev bygget, eller hvor længe den var i brug. Men nu er jagten for alvor gået ind for at afsløre Sallingholms hemmeligheder.

Borgen er blevet udvalgt til at blive undersøgt på alle leder og kanter af arkæologer fra de ti arkæologiske museer i Region Midtjylland. Undersøgelsen er en del af det store fælles museumsprojekt ”Middelalderborge i Region Midtjylland”. I efteråret 2014 vil arkæologerne gennem detaljerede undersøgelser og i samarbejde med eksperter fra andre fag forsøge at finde ud af så meget som muligt om borgens opbygning, alder, levetid og ejerforhold.

Desuden vil arkæologerne bruge Sallingholm til i fællesskab at finde frem til, hvilke metoder der er mest velegnede til undersøgelse af middelalderborge generelt.

Det er langt fra første gang, at Sallingholm bliver undersøgt. Historikere og historisk interesserede har gennem de seneste 200 år kendt til borgen, som de gennem skitser og beskrivelser har dokumenteret.

Hovedårsagen til, at man har interesseret sig for Sallingholm gennem tiden, er, at den er en af hele tre borge i Åsted sogn. Ud over Sallingholm er det store borganlæg Skansehøj, der ligger omtrent 150 m længere mod øst, og Østergård, der ligger ca. 2 km mod sydøst i forhold til Sallingholm.

Arkæologer har også længe haft et godt øje til den hemmelighedsfulde borg, og allerede i 1897-98 foretog Oldnordisk Museum, der var en afdeling under Nationalmuseet, en arkæologisk undersøgelse af borganlægget. Her blev der fundet både stolper og munkesten, og i nyere tid er man af og til stødt pæle ved borgbankerne på Sallingholm.

Også i 2010, hvor borgområdet blev afsøgt med metaldetektor, blev der fundet objekter, der giver en lille flig af fortidens liv her – deriblandt et øre og en tå fra en middelalderlig bronzegryde.

Den udredning af borganlægget, der i september gjorde Sallingholm til en feltstation for gravende arkæologer fra regionens ti museer, gik dybere, mere grundigt og systematisk til værks end de foregående for at finde afgørende svar.

Forud for beslutningen om at vælge Sallingholm som omdrejningspunktet for en fællesudgravning, blev der i sommeren 2013 foretaget en lille, arkæologisk undersøgelse for at få et overblik over, hvor meget der er tilbage af borgbankerne, og hvordan anlæggets tilstand i øvrigt er.

I foråret 2014 blev der desuden foretaget såkaldte ikke-destruktive undersøgelser af Sallingholm – d.v.s. undersøgelser, hvor der ikke graves i anlægget. Ikke-destruktive undersøgelser kan give et fingerpeg om, hvor der ligger spor gemt under jordoverfladen, så arkæologerne kan målrette deres arkæologiske aktiviteter.

Der er således blevet lavet geofysiske jordbundsundersøgelser med henholdsvis elektromagneter og georadar, der nærmest kan se ned i jorden. Dertil kommer luftfotoarkæologi, fotografering fra drone og studier af kort og terrænscanninger.

Også arkivstudier og middelalderhistoriske studier bliver sat ind for at få så mange oplysninger som muligt om borgen Sallingholm.

Arkæologerne forventer, at den intensive undersøgelse af Sallingholm bl.a. vil kunne fortælle, hvornår borgen blev bygget, og hvornår den ophørte med at fungere.

Den fugtige jordbund i engen giver gode betingelser for bevaring af træ, f.eks. i form af stolper, som vil kunne bruges til årringsdatering (dendrokronologi), der igen vil kunne datere anlægget. Fund af genstande, som er typiske for en bestemt historisk periode, kan understøtte en datering.

Læs mere om fællesudgravningen af Sallingholm i september 2014 

En unik udgravning

Den store fællesudgravning af Sallingholm var unik, da det var første gang, at man i Danmark samlede arkæologer fra ti forskellige museer på en og samme udgravning. Den var åben for publikum, og der kom rigtig mange forbi. Også både TV, radio og aviser dækkede begivenheden.

Læs mere på Museum Sallings hjemmeside

04-IMG_6793 as Smart Object-1

Kom og se arkæologerne arbejde! (Foto: Peter Helles Eriksen)

Arkæologerne på arbejde på Sallingholm. (Foto: Peter Helles Eriksen)