MenuMobil menu knap
Per Musgaard Kyndi har brugt timer med sin metaldetektor på Sallingholm. (Foto: Peter Helles Eriksen.)

Detektor-detektiven

Per Musgaard Kyndi, amatør i Thy-Mors Detektorforening.

Skrevet: 05.09.14 af: Tonie Yde Højrup

Den 54-årige Per Musgaard Kyndi kan godt lide at stresse af i den smukke natur. Og så vil han gerne være med til at skrive Danmarks historie.

Hele tre ting på én gang, som han får opfyldt som amatør i Thy-Mors Detektorforening. Han er et af foreningens 40 medlemmer, der rejser land og rige rundt for at gennemtrevle den danske muld med deres metaldetektorer på jagt efter Danefæ, som gemmer sig ca. 25 centimeter nede under jordens overflade.

De er med andre ord ”detektordetektiver”, som ofte bliver brugt af landets museer til at trave frem og tilbage over enge og marker for at finde metalgenstande som f.eks. rester af mønter og våben fra fortiden.

”Vi er amatører og bruger vores fritid på det. Ofte går jeg op til fem timer ad gangen og afsøger store arealer,” siger Per Musgaard Kyndi, der har været detektordetektiv i fire år, og som i sit civile liv er uddannet murer, men for ti år siden skiftede kurs og nu i dag er børnehavepædagog i Ording på Mors.

Selv om han betegner sig selv som en nybegynder udi metaldetektor afsøgning, har han udstyret i orden. Hans håndholdte metaldetektor er med sin værdi på ca. 15.000 kr. en af de dyrere udgaver. Den er let, fintfølende og forbundet til trådløse høretelefoner, der sender detektorens klikkede lyde ind i øregangene uden at snuble i ledninger på vejen, hvis han ”fejer” over et stykke metal.

Derudover er han udstyret med en skovl, poser til fund – og poser til skrald, som f.eks. kapsler, der får detektoren til at juble, men Per Musgaard Kyndi til bare at trække lidt ærgerligt på skuldrene.

“Det er en hobby, der kræver stor tålmodighed.”

”Det er ikke så tit, at man finder noget. Specielt ikke i de første år, for man skal lige lære det først. Det er en hobby, der kræver stor tålmodighed. Mit største fund skete for nylig, da jeg var med til at finde et bronzekar. Men det vildeste fund var, da jeg fandt en fibula – et bøjeligt spænde – fra vikingetiden. Det var stort, og det gav mig følelsen af at være med til at finde og bidrage til vores historie.

Og så får det mig til at fundere over, at en eller anden for hundreder af år siden har båret det,” siger han, der også har været med til at gennemtrevle engen ved Salling, hvor borganlægget Sallingholm har ligget. Sammen med flere andre medlemmer har han gået i timesvis med sin metaldetektor for at bidrage til projektet ”Middelalderborge i Region Midtjylland.”

Dog uden at gøre det store, afgørende fund.

”Det er svært at finde noget på Sallingholm, fordi jorden er blevet pløjet op mange gange. Men vi finder da nogle gange ting, som folk, hvis de ser det på marken, ikke tror, er noget. F.eks. stykker af gamle arabiske mønter. Men vi finder sjældent – eller leder efter – store skatte, som mange tror. Den store guldskattejagt er slet ikke det, vi går herude for,” siger han.

Alle de fund, som detektorforeningen gør, bliver afleveret til de danske museer.

Læs mere om Sallingholm  Jagten på Sallingholms hemmeligheder. Og på museets hjemmeside Museum Salling.