MenuMobil menu knap
Inger Laigaard studerer indgående egetræ fundet ved udgravningen af Sallingholm i september for at kunne datere, hvornår borganlægget er fra. Foto: Peter Helles Eriksen

Dendro-nørden

Inger Laigaard er middelalderarkæologi-studerende og arbejder bl.a på WM Trædateringslaboratoriet i Højbjerg ved Århus.

Skrevet: 16.12.14 af: Tonie Yde Højrup

Et egetræ danner en årring per kalenderår – og udvikler sit eget ”fingeraftryk” alt efter, hvor og under hvilke vejrforhold, det er vokset op.

Siden 1700-tallet har det været kendt, at visse træsorter på den måde afslører deres levetid, men først i slutningen af 1800-tallet blev en videnskabelig måde at bruge træers årringe til en datering, dendrokronologi, udviklet. I dag er dendrokronologi en hyppigt benyttet metode inden for arkæologien, når jagten sættes ind for at datere et stykke træ, f.eks. et stykke egetræ.

Det gælder også den egetræs-pæl, som arkæologer gravede op, da de under projektet ”Middelalderborge i Region Midtjylland” i september lavede en storstilet fællesudgravning på borganlægget Sallingholm ved Gl. Åsted i det nordlige Salling.

Pælen var et vigtigt fund, fordi netop en datering af det ellers ukendte borganlæg kan udgøre en vigtig prik i puslespillet for at udrede, hvad borgen har været brugt til, hvem, der ejede den, og hvordan livet så ud der i middelalderen.

Da pælen var blevet gravet op af jorden på Sallingholm, var dens lange rejse derfor langt fra slut. Den blev fragtet fra Sallingholm til Højbjerg ved Århus, hvor WM Trædateringslaboratoriet ligger, og her har Inger Laigaard siden haft træet under nænsom og kyndig behandling.

Inger Laigaard er 49 år og det, hun selv kalder for en ”nørd”, der gerne sidder med øjnene klistret ned i et mikroskop i timevis og tæller årringe, måler deres bredde og sætter det hele ind komplicerede referencekurver for at nå målet: En så præcis datering af egetræet som muligt, for dendrokronolgi anses for at være den mest nøjagtige dateringsmetode, som arkæologien råder over.

Herhjemme foretages datering ved hjælp af dendrokronologi flere steder og et af dem er på WM Trædateringslaboratoriet i Højbjerg ved Aarhus. Her findes analyser og prøver fra omkring 1200 egetræer fra hele landet, og ud fra analyserne er der rekonstrueret en ubrudt, dendrokronologisk kurve – en såkaldt referencekurve – for egetræ fra nutiden og til 352 f.Kr.

For at opnå en præcis datering kræver det dog, at der på prøven er en ubrudt serie af standardårringe – helst over 100 – for at kunne få et brugbart “fingeraftryk”, der fortæller,  hvornår det blev fældet. Fældningsåret kan være det samme år, hvor træet er blevet brugt som bygningsmateriale, f.eks. på en middelalderborg.

“Det er meget svært at finde en referencekurve til Sallingholm-pælen, fordi vi ikke har ret meget andet lokalt træ at sætte det i reference til. Det passer heller ikke særligt godt ind i den referencerkurve, vi har for egetræ i regionen, fordi vejret i Salling er meget specielt og omskifteligt.”

 

Da Inger Laigaard for nogle måneder siden modtog det snavsede, våde og porøse træ fra Sallingholm, startede en lang proces for at nå målet. Først blev træet vasket, og for at tørre det langsomt ind, så årringene blev tydelige, kom det gennem flere frysetørringsprocesser, før der kunne snittes målebaner. Derefter tog hun fat på at tælle og måle årringe.

Alle målingerne, der foregår under mikroskop, viser populært sagt træets ”fingeraftryk” – et årringsmønster med brede og smalle streger, der minder om en stregkode – som så lægges ind i computeren, der forsøger at finde et match til ”fingeraftrykket” via de referencekurver, der er for lokalområdet.

Men der er et problem med træet fra Sallingholm. Det driller. Eller rettere vejret i Salling-området gør.

”Det er meget svært at finde en referencekurve til Sallingholm-pælen, fordi vi ikke har ret meget andet lokalt træ at sætte det i reference til. Det passer heller ikke særlig godt ind i den referencekurve, vi har for egetræ i regionen, fordi vejret i Salling er meget specielt og omskifteligt. Det vil sige, at Sallingholm-træet har haft andre vækstbetingelser end i resten af regionen, og derfor driller det med at få en datering,” siger Inger Laigaard, der dog håber på snarest at have løst ”mysteriet”.

”Jeg er kommet et skridt nærmere nu, og jeg har forhåbentlig snart en datering klar,” lyder det fra Inger Laigaard, der oprindelig var dyrepasser, men som skiftede bane som 44-årig og besluttede sig for at uddanne sig inden for det, der altid har været hendes store passion: Arkæologi og historie.

“At kende min historie giver mig en fornemmelse af, at jeg har rødder et sted.”

”Jeg har altid været fascineret af middelalderkirker, fordi det er så fantastisk, at der står så gamle bygninger rundt omkring i Danmark, som stadig bliver brugt, og hvor man i murværket og tagværket kan ”læse” en stor del af vores historie,” siger hun, der nu kun mangler at skrive sit speciale for at kunne kalde sig middelalder- og renæssancearkæolog.

Måske netop fordi hun er vild med historiske kirkebygninger, hvor træspærrene kan hjælpe med at udrede  bygningshistorien, fattede hun også for et par år siden interesse for det nørdede dendrokronologi.

Det skete, da hun under et praktikophold på WM Trædateringslaboratoriet i Højbjerg var med til at datere bindingsværkshuset Vinkelgården på Hjerl Hede ved hjælp af egetræsprøver, som blev udtaget af husets trækonstruktion.

“Det var fascinerende, at vi ud fra træmaterialet kunne datere Vinkelgårdens lade til at være bygget i vinterhalvåret 1545/1546. Det gav mig blod på tanden til at fortsætte med dendrokronologien,” siger Inger Laigaard.

Læs mere om udgravningen på Sallingholm  og se, hvad dendrokronolgi er her

Hvor gammel er Sallingholm?

02-front-3

Her ses en skive af egetræspælen fra Sallingholm, som Inger Laigaard har under kyndig dendrokronologisk behandling på WM Trædateringslaboratoriet i Højbjerg ved Århus.

Det er ikke kun vejrforholdene ved Salling, der besværliggør en datering af træet, men også at træet er dårligt bevaret og meget vådt. Det gør, at det kan være svært at finde et sted, hvor træet har synlige og nok årringe til at lave en præcis datering.

Mange af skiverne fra Sallingholm-pælen, har kun mellem 70 0g 90 årringe – der skal helst være over 100.

Foto: Peter Helles Eriksen