MenuMobil menu knap
Luftfoto af området med Hald hovedgård og de tre borgsteder. Foto: Lis Helles Olesen.

De tre middelalderlige borgsteder på Hald

Ved Hald Hovedgård ligger resterne af tre middelalderborge.

Skrevet: 06.10.14 af: Jesper Hjermind

Brattingsborg

Det ældste Hald, Brattingsborg ses tydeligt i landskabet som et dobbelt voldsted, der er ca. 60 x 40 m stort. Det skal formentlig dateres til højmiddelalderen, altså perioden 1250-1400. På den nordlige og største af de to borgbanker har et stort firkantet trætårn givetvis rejst sig. Det var borgherren og hans families sidste forsvarsmulighed under et angreb – og dem var der mange af på det her tidspunkt under den over 150-årige periode med urolige tider fra 1241-1370´erne. Den mindre borgbanke har rummet beboelseshuse, køkken m.v. Stalde, lader og andre udhuse fra den store ladegård, altså landbruget til en borg, har befundet sig på et eller flere af de plane plateauer i nærheden. Borgstedet er aldrig blevet arkæologisk undersøgt.

 

Brattingsborg ved Hald består af to borgbanker, der ligger på en bakke ned mod Hald Sø.

Brattingsborg ved Hald består af to borgbanker, der ligger på en bakke ned mod Hald Sø.

Niels Bugges Hald

Det andet Hald, Niels Bugges Hald, formodes bygget af væbneren Niels Bugge. Men gad vidst om det ikke allerede lå der, da han købte Hald i 1346 af Peder Ludvigsen Eberstein.

 

Koteopmålingen af Niels Bugges Hald viser den store borgbanke med de stejle sider og den forholdsvis flade top.

Koteopmålingen af Niels Bugges Hald viser den store borgbanke med de stejle sider og den forholdsvis flade top.

Voldstedet består af en næsten cirkelrund borgbanke med en diameter på ca. 80 m omgivet af en tør voldgrav og en vold. I forbindelse med herredsfoged Krabbes arkæologiske undersøgelser i 1908-09 blev der fundet rester af murværk i voldene.
Den store borgbanke har huset alle de væsentlige bygninger; beboelseshuse og økonomibygninger såsom køkken, bageri m.v. og ikke uvæsentligt det centrale forsvarstårn eller bygning, om det nu har været rundt eller firkantet muret i tegl eller bygget i træ.
Der er ingen fysiske spor at se i dag, men ældre udgravninger bekræfter, at der har ligget huse bygget af munkesten, hvoraf en med hypocaust – et varmluftsanlæg, der har opvarmet en øvre etage.

 

Principtegning af hypocaust-anlæg.

Principtegning af hypocaust-anlæg.

I 1387 overgår Hald til Margrethe d 1. Hun skænker hele godset til bispen i Viborg med den udtrykkelige klausul, at borgen skal nedbrydes og materialerne benyttes i domkirken.

Hald Ruin eller Jørgen Friis’ Hald

Det tredje Hald,  der også kaldes Jørgen Friis´ Hald eller Hald Ruin, har en mulig forløber under søens vand. Her findes lange rækker af runde stolper og samlinger af tilhuggede, firkantede stolper dateret til tidsrummet fra ca. 1425-50. Pælene var for øvrigt allerede kendt i 1856 (nævnes i billedværket “Danmark”).

Det tredje Hald træder for alvor ind i Danmarkshistorien i forbindelse med Reformationen, hvor den katolske biskop Jørgen Friis i 1520´erne forlægger sin residens fra Viborg, først til Spøttrup senere til Hald, af frygt for de reformerte viborgensere. Den nye borg, opført nogenlunde samtidig med Spøttrup, er blandt de sidste private borge, der opføres i Danmark i middelalderen. Borgen blev anlagt på en ca. 30 x 80 m stor ø i Hald Sø.

Selve borgpladsen er omgivet af mægtige volde, 30 m høje og 8 m brede, som har skullet kunne modstå kuglerne fra det nye stærke våben ved middelalderens slutning, nemlig kanonen (en kanonkugleform er bevaret – dog til en lille kanon).

Hald Ruin ved porten, hvor vindebroen var.

Hald Ruin ved porten, hvor vindebroen var.

Nu som dengang mødes folk af porten, hvor en vindebro har reguleret færdslen til og fra borgen, eller rettere to vindebroer, da der var en bred ”dagbro” og en smal ”natbro”. Ved siderne er opført to kasematter med skydeskår til kanoner. Adgangen indtil den centrale borgplads er sket gennem en overhvælvet gang gennem volden, opført på samme måde som “vandporten”, der er en udfaldsport mod øst ned til søen.

Resen billede af Jørgen Friis' Hald.

Resen kobberstik fra ca. 1670  af Jørgen Friis’ Hald.

Resens kobberstik fra ca. 1670 giver os en idé om de bygninger, der har været inde bag voldene; fruerstuen, køkkener, forrådsrum m.v. Nogle opført i bindingsværk, andre helt i store røde munke-sten.

Mod øst er fremdraget to murede rum, hvoraf der i det ene er enten en maltkølle (malt til ølbrygning) eller en mægtig bageovn – husholdet var stort på en borg for 500 år siden.

Hald Ruin.

Hald Ruin, østsiden med de murede rum.

 

Hald Ruin. Bropiller.

Hald Ruin. Bropiller ved vandporten mod øst.

Kanonrondellen – det store tårn – er opført i vestvolden og er, skønt hårdt restaureret, stadig meget imponerende. I bunden var der fangekælder, hvor Jørgen Friis ifølge historien blev holdt fanget fra 1536, indtil han også anerkendte den protestantiske lære.

banner2

Resterne af kanonrondellen på Hald Ruin er stadig imponerende.

I 1703 nedrives bispens Hald. Af det store tårn er der til sidst kun ganske svage rester, så det vi ser i dag er for langt hovedparten resultat af restaureringer inden for de sidste 100 år.

Bygninger på Hald Ruin

Tårnet er nedrevet næsten til grunden i begyndelsen af 1700-tallet.

Taget har været tækket med tegl og skelning (tagspån?) og allerøverst var der bly på spidsen. En skorsten gennembryder taget (nogle steder synes der at være tale om to skorstene). Øverste kammer havde tre vinduer, nederste kammer fem vinduer. Begge kamre har været hvælvede. I bunden et fangehul med lem. Adgangen til tårnet er sket til det nederste kammer (som vi kender det i dag). Adgangen til øverste etage har været ved en muret trappe.

 

Støbeform til kanonkugler, fundet på Hald Ruin.

Støbeform til kanonkugler, fundet på Hald Ruin.

Foran indgangsdøren har der været et muret vindfang og mod nordvest på tårnet var der tilbygget en hemmelighed – et latrin med adgang fra nederste etage. Begge nu forsvundne tilbygninger blev fremdraget af herredsfoged Krabbe for ca. 100 år siden.
Krabbe påbegyndte en restaurering og genopførsel af tårnet i årene ca. 1902-1906 efter tegninger af arkitekt Martin Nyrop. Tårnet får et nyt tag, og det indrettes med køkken, soveværelser og en sal.
Tårnet husede senere en landarbejderfamilie og endte med at være restaurant under Niels Bugges kro. I 1930 var tårnet brøstfældigt, og den øverste etage samt taget nedrives.

Porthuset er nedrevet næsten til grunden i begyndelsen af 1700-tallet. Er beskrevet i 1601 som: “Porthuset, hvælvingen i porten, hvorover et muret hus med i den vestre ende kongens stue, i den østre ende dronningens kammer, bryggerset, skrivestuen”.
Dele af porthuset udgraves af Krabbe fra 1901 og nogle år frem. I 1979-80 genudgraves porthuset og suppleret med nye iagttagelser, bl.a. af vindebroen ved arkitekt Johannes Hertz fra Nationalmu-seet. Istandsat 2007-09. Inde i voldene ligger stadig de rum, der har givet adgang til skydeskårene på siderne.

Vandporten og de hvælvede kældre udgraves også af Krabbe i begyndelsen af 1900-tallet og blev istandsat med nye hvælvinger fra 1911. Vandporten restaureres af Kulturstyrelsen i 2011.

Udgravninger på middelalderborgene på Hald

J.B. Løffler fra Nationalmusset laver de ældst registrerede undersøgelser i 1892. Herredsfogeden i Lysgaard Herred, Christopher Krabbe, tager over 1899 og arbejder helt frem til sin død i 1913 med arkæologisk undersøgelser og restaureringer primært ved det tredje Hald, men også i den andet Hald og afdækkede 1908-09 bl.a. hypocausten- varmluftsanlægget.

1979-80 blev voldgraven foran porten udgravet, og portbygningen fremdraget og restaureret af arkitekt Johannes Hertz fra Fortidsmindeforvaltningen.

Portbygningen er igen i 2007-2009 blevet istandsat. I 2009 er endvidere de hvælvede rum med den store bageovn eller maltkølle blev fundet frem igen under bunker af nedfaldne munkesten og jord. Begge dele under ledelse af arkitekt Jørgen Frandsen, Nationalmuseet.

Vandporten blev istandsat i et samarbejde mellem Viborg Museum og Kulturstyrelsen i 2011.