MenuMobil menu knap

Bygholm

Middelalderborgen Bygholm blev opført af kong Erik Menved for at holde de oprørske, jyske bønder i ave. I dag fremstår borgen som en stor og markant borgbanke midt i naturskønne omgivelser i Bygholm Park vest for Horsens.

Beliggenhed

Bygholm borgbanke ligger i det nordøstlige hjørne af Bygholm Park, næsten på kanten af Bygholm Å. Den dukker frem i en lysning i parken delvist skjult af træer og bevoksning.

Datering

Bygholm blev efter al sandsynlighed opført som tvangsborg af kong Erik Menved i tiden efter 1313, hvor kong Erik knuste et jysk bondeoprør, henrettede hovedmændene og tvang bønderne til at betale hårde ekstraskatter og levere arbejdskraft ved opførelsen af nye, kongelige borge i Viborg, på Kalø og Bygholm. Præcist hvornår borgen Bygholm stod færdig, vides dog ikke.

Anlægget

Vi ved ikke, hvordan borgen har set ud oprindeligt. Først langt op i renæssancen finder vi skriftlige kilder bevaret, som fortæller os om borgens udformning. Fra lensregnskaber i starten af 1600-tallet ved vi, at borgen har haft et kapel og en skibsbro med tilhørende pram. I 1615 blev der foretaget en synsforretning efter lensmanden Knud Brahes død. Bygningerne blev gennemgået og tilstanden noteret. Store dele af borgen var da i dårlig stand. Østfløjen var to etager høj men så forfalden, at den var uegnet til beboelse. Nordfløjen var også gammel og faldefærdig, men havde dog tag.

Der nævnes også en fløj mod vest, som sikkert har været opført i bindingsværk, to etager høj og med kælder under en del af bygningen. Denne bygning var i 1615 ret ny og i god stand. Kapellet nævnes og har nok været opført i bindingsværk. Borgens økonomibygninger – den såkaldte ladegård – var i god stand og omfattede et slagtehus, et porthus, en skriverstue og en staldbygning. Ladegården har formentlig ligget vest for borgen. Broen mellem borgbanken og ladegården var så faldefærdig, at den ikke kunne stå meget længere.

Ejere

Erik Menveds tvangsborg Bygholm ved Horsens havde til formål at undertvinge de oprørske bønder. Men få år inde i 1300-tallet var borgen i pant hos den holstenske grev Gerhard. I 1348 kom borgen i kong Valdemar Atterdags besiddelse og blev et stærkt støttepunkt under hans tilbageerobring af landet, som havde været pantsat på grund af stor gæld. Fra 1451 var borgen pantsat til adelsslægten Gyldenstjerne, men fra 1551 sad skiftende lensmænd på borgen indtil 1617, hvor kong Christian den 4. befalede borgen nedrevet. Materialerne blev anvendt til istandsættelse af Stjernholm Slot, der lå omtrent hvor Stjernholmsgade og Ole Worms Gade ligger i Horsens.

Arkæologiske undersøgelser

Efter nedrivningen lå borganlægget hen i mange år som en del af Bygholms parkanlæg. I starten af 1800-tallet blev borgbankens flade afrundet, så en del af bygningsresterne, navnlig mod syd, gik tabt og dele af voldgraven blev fyldt op. En sti, der slyngede sig rundt om borgbanken, blev anlagt, og den er sikkert årsagen til, at anlægget i folkemunde kaldtes for Slangebjerget.
I 1921 begyndte den lokalhistorisk interesserede Aage Simonsen at afdække fundamenterne til øst- og nordfløjen. For at finde ud af mere om borgen, foretog medlemmer af Historisk Forening for Horsens og Omegn i perioden 1953-1956 nogle udgravninger. Materialet fra undersøgelserne befinder sig i dag på Horsens Museum. Samlet set gav udgravningerne interessant viden. Et snit som blev gravet ind i borgbankens østlige side viste, at banken vitterligt er blevet kunstigt anlagt. Østfløjen har været ca. 9 meter bred og ca. 30 meter lang. Der blev fundet kælderbrolægning og munkesten. Den bedst bevarede del af ruinen, nordfløjen, viste sig at have været 22 meter lang og godt 7,5 meter bred. Her blev der fundet rester af en mur af munkesten, samt rester af to ildsteder. Der blev også fundet en del potteskår fra renæssancen, glasskår, fødder fra drikkeglas og knogler fra husdyr. Alt sammen tyder det på, at man har tilberedt mad i denne fløj. Fundamenterne i begge fløje var kraftige, nogle steder op til to meter brede. Sammenholdt med, at der blev fundet munkesten i begge fløje, virker det sandsynligt, at både øst- og nordfløj har været murede bygninger af anseelig størrelse. Det lykkedes ikke med sikkerhed at finde spor af vestfløjen. Der blev fundet rester af en ca. 1,5 meter høj kampestensmur i den sydvestlige del af borgbanken, så måske har der været en borgmur, som har lukket anlægget af mod syd og vest. Fundmaterialet afgør ikke sikkert, om borgen kan føres helt tilbage til Erik Menveds tid. Mønterne som blev fundet, er alle fra 14- og 1500-tallet.

Sagn og Myter

Det siges, at Holger Danske skulle være begravet i en stor høj på  Bygholms mark, og det er sikkert selve borgbanken, der her tales om. Sagnet siger, at da man engang gravede i højen, fandt man et sværd, der var så tungt, at tolv heste knap kunne bære det tilbage til gården. Her lå det dog ikke længe, da det hver nat bragede og rumlede, så gården rystede. Til sidst blev sværdet lagt tilbage i højen. Denne gang gik det så nemt, at to heste med lethed kunne trække det.

 

 

Når du alligevel er i området…

Voldhøj

Voldhøj er bevaret som en markant borgbanke, hvis oprindelse fortaber sig i historien.

Elbæk

I Elbæk Skov ved Horsens Fjord ligger der en borgbanke, hvis navn og historie i dag er glemt.

Drostholm

Middelalderborgen Drostholm, også kendt som Humlegårdsknoldene, består i dag af to borgbanker, der ligger gemt inde i Vinten Tingskov.

Se billeder af Bygholm
Bygholms borgbanke set fra parken. Foto: Horsens Museum Fundamentsrester på toppen af Bygholms borgbanke. Foto: Horsens Museum Rekonstruktion af borgen Bygholm, som den kan have set ud i slutningen af middelalderen. Copyright Jimmy Kristensen, Horsens.