MenuMobil menu knap

Lynguide:
5 hurtige om danske borge

Høje ringmure og tårne af sten, med vajende bannere og beboet af stolte riddere og ædle skønjomfruer. Sådan forestiller mange sig en middelalderborg, men det er en romantisk forestilling, der stammer fra populærkulturen. Virkelighedens danske middelalderborge var knapt så farverige, men ikke mindre spændende.

Skrevet: 20.09.14 af: Helle Henningsen

Læs her, hvad der karakteriserer de danske middelalderborge, og hvordan man kan finde ud af, hvor gammel en borg er.

1. De ældste borge

Før midten af 1100-tallet fandtes der næppe egentlige borge i Danmark, men i anden halvdel af 1100- og i 1200-tallet blev der her i landet bygget flere store ringmursborge af sten efter europæisk forbillede. Det var landets elite med konger og ærkebiskopper i spidsen, der stod bag opførelsen af de første borge.

Nogle af dem ligger i dag hen som ruiner (f.eks. ærkebispens Hammershus) eller er delvist bevaret (f.eks. kongens Nyborg Slot).

IMG_2361

Nyborg Slots historie går tilbage til slutningen af 1100-tallet. Foto: Peter Helles.

 

2. Stormændenes borge

I løbet af 1200-tallet blev forholdene i Danmark mere og mere ustabile. Konge, kirke og stormænd kæmpede indædt om magten. Ikke mindst i 1200-tallets sidste del og frem til anden halvdel af 1300-tallet var der i lange perioder ingen lov og orden i landet. Fjender og røverbander drog hærgende gennem landet, og enhver måtte tage vare på sig selv. Mange stormænd følte sig så truet, at de valgte at beskytte deres ejendom og familie ved at opføre befæstede gårde på utilgængelige steder, altså i egentlig forstand borge.

Middelalderborgen Boringholm ved Rask Mølle er dateret til 1368. Den var opført af træ og lå i  en utilgængelig mose.

Middelalderborgen Boringholm ved Rask Mølle er dateret til 1368. Den var opført af træ og lå i en utilgængelig mose.

 

Stormændenes borge bliver også kaldt privatborge.  Nogle borge fungerede som permanent opholdssted i længere perioder, mens andre var tilflugtsborge, som man kunne flygte ud til, hvis fjenden var i området. Privatborgenes størrelse og udformning varierer meget alt efter hvilke ressourcer, der var til rådighed. Også de landskabelige forhold havde indflydelse på borgenes udseende. De stormænd, der tilhørte landets førende kredse, kunne opføre velbyggede borge med stenhus, som f.eks. Niels Bugges Vosborg ved Storåen fra 1341. De stormænd, der mest havde lokal betydning, byggede mere beskedne borge af tørv og træ som f.eks. Boringholm ved Rask Mølle, der er dateret til 1368.

Niels Bugges borg Vosborg fra 1341 var stor og flot efter datidens forhold. Arkæologiske udgravninger  af den stormflodshærgede ruin har givet nogle nogle fingerpeg om, hvordan den var indrettet og hvordan den har taget sig ud i det lavtliggende område ved Storåens udløb i Nissum Fjord.

Niels Bugges borg Vosborg fra 1341 var stor og flot efter datidens forhold. Arkæologiske udgravninger af den stormflodshærgede ruin har givet nogle fingerpeg om, hvordan den var indrettet og hvordan den har taget sig ud i det lavtliggende område ved Storåens udløb i Nissum Fjord. Tegning: Erik Sørensen.

 

3. I moser og på bakketoppe

For at beskytte sig bedst muligt, foretrak stormændene at anlægge deres borge på øde og ufremkommelige steder, f.eks. i fugtige moser, på øer eller på toppen af stejle bakker. Det gjaldt om at udnytte terrænet som en del af forsvaret. De private borge var individuelt udformede, men var dog alle variationer over det samme tema.

Borgen bestod som regel af en eller flere borgbanker, der var bygget op af græstørv, sand, jord og stolper. Hvis området var meget fugtigt, kunne man byggemodne stedet med et lag grene, inden man begyndte at opbygge bankerne. På nogle borge var alle funktioner samlet på en stor borgbanke, på andre var de spredt ud på to eller flere banker. En af borgbankerne kunne udgøre borgens forborg med stalde og værksteder, der oftest var af træ eller bindingsværk. På en anden banke kunne borgherrens bolig stå, og på en særligt godt befæstet banke, der ofte var højere end de øvrige, kunne der stå et enkelt kraftigt tårn af træ eller sten.Tårnet fungerede både som udkigspost og som tilflugtssted, hvorfra man kunne forsvare sig, hvis borgen skulle blive angrebet.

 

Et bud på, hvordan middelalderborgen Kjællinghøl ved Bjerringbro kan have været indrettet.

Et bud på, hvordan middelalderborgen Kjællinghøl ved Bjerringbro kan have været indrettet med forbanker og hovedbanke med tårn. Borgen var omgivet af en sø.

 

Borgbankerne kunne være kantet af bolværker og palisader og omgivet af volde og voldgrave. Broer eller dæmninger forbandt bankerne med hinanden. Man må forestille sig, at de fleste privatborge kun var i funktion i den periode, hvor der var uro i et område. I fredelige perioder har størstedelen af borgene stået ubenyttet hen, mens stormanden og hans hushold levede på den oprindelige, sikkert noget mere bekvemme gård. Blev det atter urolige tider, kunne man hurtigt rigge borgen til og søge tilflugt der igen.

4. Fra borg til herregård

Takket være kong Valdemar Atterdags utrættelige indsats kom der efter midten af 1300-tallet gradvist stabile tilstande i Danmark. Stormændene havde ikke længere brug for deres borge, som med tiden forfaldt, så der i dag kun er mere eller mindre synlige rester af de befæstede anlæg bevaret. Dronning Margrethe I indførte et forbud mod privat borgbyggeri i 1396, men det er tvivlsomt, om det blev overholdt til punkt og prikke. Da forbuddet blev ophævet i 1483, var det blevet nye, fredeligere tider, hvor der ikke længere var behov for at bygge befæstede anlæg.

 

Herregården Brejninggård ved Spjald er opført i 1580'erne. Det er et rent renæssanceanlæg, hvor den smukke hovedbygning spejler sig i de brede voldgrave.

Herregården Brejninggård ved Spjald er opført i 1580′erne. Det er et rent renæssanceanlæg, hvor den smukke hovedbygning spejler sig i de brede voldgrave.

 

I løbet af 1500-tallet kom der velstand til landets godsejere, og det medførte, at de byggede sig nye, komfortable pragtboliger på deres godser. Det er det, vi i dag kalder herregårde. 1500-tallets herregårde blev som regel anlagt på en flad, firkantet banke, der var omgivet af brede, vandfyldte grave. En sådan lav banke kalder man en herregårdsplads. De fornemme boliger blev opført i tidens renæssancestil, og de blev anlagt, så de kunne spejle sig i vandet og præsentere sig på smukkeste vis. Det handlede ikke længere om at befæste sig, men om at vise sig frem.

5. Sådan daterer man en stormandsborg

De skriftlige kilder fra middelalderen kan kun i meget sjældne tilfælde bruges til at afgøre, hvorfor og hvornår en borg blev bygget, og hvor længe den blev benyttet. Til gengæld kan kilderne af og til hjælpe med at udrede ejerforholdene. De private borges forskellige udseende og opbygning gør, at man heller ikke kan datere dem alene ud fra, hvordan de er bygget op, også selv om der er elementer, der går igen fra borg til borg.

Der var ikke tale om typehusbyggeri, og som nævnt var hver borg formet efter de muligheder og ressourcer, den enkelte stormand var i besiddelse af. Hvis man gerne vil have en nøje datering af et borganlæg, må man tage arkæologien og naturvidenskaben til hjælp.

De to borgbanker på middelalderen Vosborg var forbundet af en 17 m lan træbro. Mange af brostolperne var bevaret, og der blev savet skiver af dem til dendrokronologisk datering.

De to borgbanker på middelalderborgen Vosborg var forbundet af en 17 m lan træbro. Mange af brostolperne var bevaret, og der blev savet skiver af dem til dendrokronologisk datering. Dateringen viste, at borgen blev bygget i 1341, da ridder Niels Bugge ejede den.

 

Træ var udbredt som byggemateriale på borgene, og på de borge, hvor der er bevaret tømmer, f.eks. som pilotering, som palisade eller fra bygninger, er der ofte gode muligheder for at foretage dendrokronologisk datering af træet – d.v.s. ved hjælp af træets årringe. Hvis træet er egnet til dendrokronologisk datering, kan man fastslå meget præcist, hvornår det er fældet. Nyfældet træ lå ikke længe. inden det blev anvendt, så det giver gode chancer for at datere en borg både med hensyn til, hvornår den er anlagt, og med hensyn til, hvornår den er blevet repareret eller måske udvidet.

Genstandsfundene fra et borganlæg kan fortælle om livet på borgen, og de kan også give et fingerpeg om, hvornår og hvor længe den var i brug.

Sallingholm, felt 1, tømmerkonstruktion.

På middelalderborgen Sallingholm er der også fundet tømmer, der kan være med til at datere borgen og fortælle, hvornår den har været i brug. I lagene omkring tømmeret er der fundet potteskår, der viser, at der var folk på borgen i midten af 1300-tallet.