MenuMobil menu knap

Vosborg
- forsvundet og genfundet

Først ejede kongen Vosborg, dernæst var det nogle af landets rigeste og mest indflydelsesrige slægter, som sad på borgen ved Storåens munding. Men hvor lå egentlig det middelalderlige Vosborg? Tag med på opdagelsesrejsen.

Skrevet: 20.09.14 af: Helle Henningsen

Middelalderborgen Vosborg kan føres tilbage til 1200-tallets slutning.Dengang ejede kong Erik Menved et område ved Storåens udmunding i Nissum fjord, hvortil der sandsynligvis hørte en befæstet gård eller borg, Fosborg, som er nævnt i en skriftlig kilde fra 1299. Åens løb har ændret sig efter middelalderen, og i dag flyder et mindre vandløb, Gammelå, i Storåens tidligere leje.

Middelalderborgen Vosborg lå ude i de våde enge, hvor Storåen har sit udløb i Nissum Fjord.

I mange år har man udpeget en borgbanke ved Gammelå som det sted, hvor det middelalderlige Vosborg lå. Stedet er i dag fredet, men med tilladelser fra blandt andre Kulturarvsstyrelsen og Holstebro kommunes tekniske forvaltning, blev der i sommeren 2008 foretaget en mindre, arkæologisk udgravning af voldstedet. Udgravningen skete i regi af det tværfaglige forskningsprojekt ”Nørre Vosborg i tid og rum”.

De arkæologiske udgravninger gav nogle overraskende resultater, da det viste sig, at borgbanken og de bygninger, der havde stået på det, var fra midten af 1500-tallet. Det var altså ikke her, det middelalderlige Vosborg havde ligget, men hvor var det så?

Forundersøgelserne

En stor eftersøgning gik i gang for at finde middelalderborgen. Markrekognosceringer, studier af skriftlige kilder og luftfotos, geologiske boringer og geofysiske jordbunds-undersøgelser blev taget i anvendelse for at finde det middelalderlige Vosborg.

De elektromagnetiske jordbundsundersøgelser gav det mest overbevisende resultat, da de afslørede et særligt interessant område, en såkaldt anomali, omtrent 400 m nordvest for voldstedet ved Gammelå. Her på en tilsyneladende flad græsmark gav den elektromagnetiske sensor et kraftigt udslag på et areal, hvor der i jordoverfladen var registreret store mængder af små stykker tegl og mørtel, som kunne følges i baner ud over marken.

Elektromagnetiske jordbundsundersøgelser hjalp med at lokalisere det middelalderlige Vosborg. Det store, blåfravede område viser, hvor der lå tykke lag af tegl i jorden.

Elektromagnetiske jordbundsundersøgelser hjalp med at lokalisere det middelalderlige Vosborg. Det store, blåfarvede område viser, hvor der lå tykke lag af tegl i jorden.

Man har tidligere observeret de store mængder tegl her, men har troet, at det var udsmid fra Nørre Vosborgs teglværk. Heldigvis var markens ejer meget imødekommende overfor vores ønsker om at se nærmere på, hvad der gemte sig under overfladen, så en egentlig arkæologisk undersøgelse gik i gang. Et par søgegrøfter blev gravet hen over området med de mange teglstykker. I første omgang var det de kompakte lag af tegl og mørtel, der sprang i øjnene.

Alt tydede på, at det var knust murværk. Brokkerne var tydeligvis vandrullede, da alle skarpe kanter var slebet af. Tegllagene hvilede på tykke lag af sand, der var aflejret af vand. Samspillet mellem de geologiske og de arkæologiske undersøgelser viste, at de vandaflejrede sand- og tegllag måtte være resultatet af mindst en stormflod, der med stor kraft var væltet ind over området og havde revet alt med sig. Tegllaget, der lå i et bredt bånd hen over marken, var geologisk set en strandvold, dannet af voldsom bølgeaktivitet.

Vosborg dukker frem

Umiddelbart så det ikke ud til, at der var spor af middelalder i området, men da projektets geologer fik gravet dybt ned i den ene af grøfterne, skete der noget. Omtrent 1,8 m under den nuværende overflade nåede gravemaskinen ned til sort dynd eller gytje, hvor grundvandet piblede frem. Dette dybtliggende dynd lå godt beskyttet under tykke lag af sand og tegl, og her i dybet blev der fundet forarbejdet træ, bl.a. dele af bygningstømmer.

Tykke lag af vandrullet tegl og mørtel vekslede med sandlag. En stormflod havde tydeligvis været inde over området. Under stormflodslagene lå de uberørte gytjelag.

Tykke lag af vandrullet tegl og mørtel vekslede med sandlag i søgegrøfternes profiler. En stormflod havde tydeligvis været inde over området. Under stormflodslagene lå de sorte,  uberørte gytjelag.

De interessante resultater af den dybe nedgravning medførte, at der også blev gravet dybere ned andre steder i søgegrøfterne. To stolper, der endnu stod på deres plads, blev frilagt ved den lejlighed, og også det dybtliggende dynd blev iagttaget flere steder. Selvom alt var stærkt ødelagt af stormflod, stod det klart, at det var resterne af et meget stort anlæg, der her var lokaliseret.

De efterfølgende dendrokronologiske undersøgelser af bygningstømmeret og stolperne viste, at de stammede fra en periode, der strakte sig fra midten af 1300-tallet til begyndelsen af 1500-tallet. Det middelalderlige Vosborg var rykket et stort skridt nærmere.

Den store udgravning

I sommeren 2009 blev en stor udgravningskampagne sat i værk på dette lovende sted. Tre parallelle, over 100 m lange og ca. 2 m brede grøfter blev anlagt i nordøst-sydvestlig retning. Erfaringerne fra 2008 gjorde, at der blev gravet i dybden, og efter kort tids gravearbejde begyndte resterne af en banke, opbygget af græstørv, og enkelte stolper fra en bro at vise sig. Også genstandsfund som potteskår og læder dukkede op.

Vosborg har bestået af to banker, der var opført af græstørv. Tørveopbygningen var bevaret enkelte steder som her på forbankens sydside, hvor den bliver målt op af arkæologistuderende.

Vosborg har bestået af to banker, der var opført af græstørv. Tørveopbygningen var bevaret enkelte steder som her på forbankens sydside, hvor den bliver målt op af arkæologistuderende.

På den midterste del af forbanken var opbygningen med græstørv også synlige i fladen, hvor man kunne se, at tørvene med stor omhu var lagt i baner. Tydeligt er også det naturlige, okkerbrune sand, som banken hviler på.

På den midterste del af forbanken var opbygningen med græstørv også synlige i fladen, hvor man kunne se, at tørvene med stor omhu var lagt i baner. Tydeligt er også det naturlige, okkerbrune sand, som banken hviler på.

En udvidelse i fladerne mellem grøfterne gav et godt overblik over resterne af den tørvebyggede banke, der de fleste steder var plukket i stykker af stormfloden. Efterhånden blev flere og flere stolper lokaliseret på deres oprindelige plads. De viste sig at stamme fra en 17 m lang bro, der gik fra en borgbanke til en anden. I den vestligste af søgegrøfterne stak et stykke murværk frem i det nordlige profil.

Et sæt brostolper fra træbroen mellem Vosborgs to borgbanker. Stolperne var rammet dybt ned i undergrunden, og de viste sig at være bevaret i over fire meters længde.

Et sæt brostolper fra træbroen mellem Vosborgs to borgbanker. Stolperne var rammet dybt ned i undergrunden, og de viste sig at være bevaret i over fire meters længde.

Det væltede murhjørne var bevaret i 11 m's længde. Murstenene sad stadig fast i deres mørtel i det kompakte murværk.

Det væltede murhjørne var bevaret i 10 m’s længde. Murstenene sad stadig fast i deres mørtel i det kompakte murværk.

Det viste sig at være den ene ende af et ca. 10 m langt, intakt hjørne af en murstensbygning, der var væltet under stormfloden. Under en kort gravekampagne i efteråret 2009 blev arealet vest for murstykket afdækket, og her ramte graveholdet lige ned i borgens hovedbanke. Også den var opbygget af tørv, og bankens sider blev holdt på plads af en række tætstillede egestolper, der var rammet dybt ned i den bløde undergrund.

Hovedbanken med bolværk og tørveopbygget borgbanke.

Hovedbanken under opmåling. Langs kanten af den tørveopbyggede banke står støttestolper og  stolper til bolværket tæt side om side.

Uden på støttestolperne var der endnu en stolperække, nemlig et bolværk, som bestod af notstolper med fjerbrædder i. På banken var der en fundamentsgrøft fra et stort teglstenshus, som den væltede mur stammede fra. Det var tydeligt, at borgbanken og fundamentet/stenhuset var opført i en arbejdsgang. Husets grundplan var på ca. 23 x 15 m med en murhøjde på omkring 16 m, har det været et meget stort hus. De tykke lag af teglbrokker i området stammede fra dette hus, der var blevet knust af en stormflod. Kun det sydøstlige murhjørne var på mirakuløs vis blevet bevaret, fordi det landede i blødt dynd, da det væltede. Alle teglbrokkerne i området stammede fra dette store stenhus.

Plan over udgravningsfelter og søgegrøfter på Vosborg med angivelse af de forskellige anlæg på borgbankerne.

Plan over udgravningsfelter og søgegrøfter på Vosborg med angivelse af de forskellige anlæg på borgbankerne. Rentegning: Moesgård Museums Tegnestue.

Niels Bugges Vosborg

Der blev udtaget prøver til dendrokronologiske dateringer af de mange stolper, der blev fundet i borgområdet. Rapporten forelå i januar 2010 og der var ingen tvivl: Borgen blev opført i 1341, og bygherren må derfor være Niels Bugge, som de skriftlige kilder antyder ejede Vosborg på det tidspunkt.

De dendrokronologiske dateringer viser også, at borgen har været holdt ved lige i et par hundrede år til engang i 1500-tallet. Det var altså ikke det allerældste, Erik Menveds Vosborg, vi havde fundet, men dens efterfølger. Hvor kongens borg lå, ved vi ikke, men ifølge den lokale overlevering skulle den ligge ude i den sydlige ende af Nissum fjord.

I det iltfattige dynd mellem borgbankerne var der gode bevaringsforhold for organisk materiale, f.eks. læder. Man har åbenbart smidt affald ud i vandet mellem bankerne. Fund af nøgler og mønter viser, at man også tabte ting ned i vandet.

I det iltfattige dynd mellem borgbankerne var der gode bevaringsforhold for organisk materiale, f.eks. læder. Man har åbenbart smidt affald ud i vandet mellem bankerne. Fund af nøgler og mønter viser, at man også tabte ting ned i vandet. Foto: Foto- og Medieafdelingen på Moesgård Museum.

På Vosborg blev der med metaldetektor fundet flere bolte af jern til armbrøstpile. Også tre hele pile med både bolt og skaft dukkede op. Pilen til venstre er til både jagt og kamp, pilen i midten er en såkaldt brandpil, og den mejselformede pil til højre er til jagt på større fuglevildt.

På Vosborg blev der med metaldetektor fundet flere bolte af jern til armbrøstpile. Også tre hele pile med både bolt og skaft dukkede op. Pilen til venstre er til både jagt og kamp, pilen i midten er en såkaldt brandpil, og den mejselformede pil til højre er til jagt på større fuglevildt. Foto: Foto- og Medieafdelingen på Moesgård Museum.

Manden i den blå kappe

”Sagnet fortæller, at han (ridder Niels Bugge), da der ikke i Fædrelandet fandtes nogen Mand dygtig nok til at bygge en saadan Borg som den han vilde have, indkaldte en Bygmester fra England, som arbejdede derpå i tre Aar, og at der saa stod en Borg paa den jyske Strand saa stor og saa fast som man ikke før havde set Mage til, og som især udmærkede sig ved sit Kæmpetaarn.

Tiden kom, da Bygmesteren skulde have sin Løn, og han krævede nu en saa stor Godtgørelse, at den vakte Ridderens Harme. Hr. Niels Bugge udredede vel Summen, men bød en af siden Svende at følge efter Bygmesteren; naar han saa var kommen tæt bag ved denne, skulde han raabe:” Mester, Mester, Taarnet hælder!” Hvis Manden da saa sig tilbage, skulde Svenden dræbe ham og føre hans Penge hjem med sig; det vilde nemlig være et Vidnesbyrd om, at han ikke havde skilt sig godt ved Arbejdet. Men Bygmesteren saa sig ikke tilbage; derimod sagde han: ”Nej, Taarnet luder ikke imod sit Fald; men der skal komme en Mand fra Vesten i en blaa Kappe, og han skal tvinge Taarnet og hele Borgen til at falde.” (Gengivet efter F. Richardt F. og C.E. Secher u. år: Prospecter af danske Herregaarde.)

Dette sagn har man fortalt i Vestjylland gennem mange generationer. Man har altid vidst, at ”manden i den blå kappe” var Vesterhavet, og at den begivenhed, der skulle få tårnet til at hælde, var en stormflod. Kernen i sådan en overlevering kan være baseret på virkelige begivenheder.

De geologiske og arkæologiske undersøgelser af middelalderborgen Vosborg og dens omgivelser af har vist, at der i dette sagn er flere sande oplysninger at hente: nemlig at Niels Bugge ejede Vosborg, at han lod opføre en stor borg med en høj stenbygning på, og at en stormflod ødelagde både borg og bygning.

Niels Bugges borg Vosborg fra 1341 var stor og flot efter datidens forhold. Arkæologiske udgravninger  af den stormflodshærgede ruin har givet nogle nogle fingerpeg om, hvordan den var indrettet og hvordan den har taget sig ud i det lavtliggende område ved Storåens udløb i Nissum Fjord.

Niels Bugges borg Vosborg fra 1341 var stor og flot efter datidens forhold. Arkæologiske udgravninger af den stormflodshærgede ruin har givet nogle gode fingerpeg om, hvordan den var indrettet og hvordan den kan have taget sig ud i det lavtliggende område ved Storåens udløb i Nissum Fjord. Her er et bud på borgens udseende en sommerdag i midten af 1300-tallet. Tegning: Erik Sørensen.

Læs mere

Hvis du vil vide mere om middelalderborgen Vosborg og om den nuværende herregård Nørre Vosborg, kan vi anbefale bogværket ”Nørre Vosborg i tid og rum” bind 1 og 2, der er udkommet i september 2014 på Aarhus Universitets Forlag.